Bøger / skønlitteratur / roman

Den femte vinter : en besættelsestidsroman


Beskrivelse


Krigens sidste år, oplevet i København af forskellige mennesker, som hver på sin måde bliver involveret og bærer ar, da freden kommer.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2005

af

af

Beth Høst

d. 27. apr. 2005

Det virker meget velanbragt her i majdagenes 60-års jubilæum for befrielsen i 1945 og midt i al debatten om samarbejdspolitik med tyskerne at læse genudgivelsen af denne "besættelsestidsroman", som Mette Winge kaldte den. Vi er i den tyske besættelses femte vinter, den er kold og mørk, og der er mangel på alt. Hovedfiguren er 7-årige Lone, ingen lider nu nød i hendes velstående familie. Mette Winge kan jo fortælle en historie; det hele er med: værnemagere, hipo’er, mors fine hatte, danseskolen, rationeringsmærker, den rige mormors sommerhus på landet, en køn, ung engelsk pilot, rationeringsmærker, erstatningskaffe etc. etc. Jeg følte mig nærmest som tilskuer til endnu et afsnit af "Matador": rekvisitafdelingen har gjort et fantastisk stykke arbejde, også sprogligt (ved nogen hvad en "ørelok" er i dag?). Lone læser Susy-bøgerne og Torry Gredsted, så det er en lyst. Det er dog ikke kun folkekomedie, de svære menneskelige omkostninger undgås ikke. Korte forhold uden fremtid, fordomme og samfundsopfattelser så stive at de bliver livsfarlige er her også, her er ingen happy ending, men det er en rigtig god bog. Hvilket det høje udlånstal på 93-udgaven er med til at fortælle.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birte Thornæs

d. 18. dec. 2018

M.W.s erindringsbilleder fra besættelsestiden er lige så præcise og medrivende som Klaus Rifbjergs. Selvoplevede eller ej, de har samme levende fabuleringsevne, der får læseren til at bliveeet med historien. Som i MWs Novemberlys er omgivelserne den højere middelklasse og dens tjenestefolk; nøgtemt-realistisk og næsten uden formildende omstændigheder genoplever ældre læsere denvinter 44/45, der nok blev slut på besættelsen, men start på en ny, barsk tidsalder. De 3 kvinder - mormor, mor og 8-årigt barnebarn - er de personer gennem hvis øjne de fleste af bogensøjebliksbilleder ses; tilsammen en skildring af denne usikre tid. Opmuntrende er M.W. ikke, det er svært at se, at de kvinder, hun skriver om, overhovedet skulle have nogen fremtid for sig. Denlæser, der ikke er med på tesen om, at fædrenes synder nedarves på børnene, får noget at gøre med at fastholde sin opfattelse, og sin optimisme! Men velskrivende er M.W. -i høj grad - og fast ogklar i sin komposition. Vil tiltrækkesåvel ældre som yngre læsere, desværre måske flest kvindelige.


Berlingske tidende

d. 31. mar. 1993

af

af

Jens Kistrup

d. 31. mar. 1993


Det fri aktuelt

d. 31. mar. 1993

af

af

Johs. H. Christensen

d. 31. mar. 1993


Kristeligt dagblad

d. 2. apr. 1993

af

af

Jytte Houkjær

d. 2. apr. 1993


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 7, nr. 2 (1993)

af

af

Ida Nilsson

Årg. 7, nr. 2 (1993)


Information

d. 16. apr. 1993

af

af

Søren Schou

d. 16. apr. 1993


Jyllands-posten

d. 31. mar. 1993

af

af

Annelise Vestergaard

d. 31. mar. 1993


Weekendavisen

d. 2. apr. 1993

af

af

Charlotte Jørgensen

d. 2. apr. 1993