Et forsøg på et referat af den komplekse handling ville let blive misvisende, og det skal blot kort siges, at hovedintrigen er et forsøg fra kredse i Sovjet på at påvirke udfaldet af detengelske parlamentsvalg i 1987 og MI 5's arbejde for at afdække og forhindre operationen. Det er som nævnt en yderst kompleks intrige, med flere tilsyneladende uafhængige handlingsforløb, dergradvis kædes sammen. Det er en særdeles velkomponeret roman, præget af, at FF åbenbart har en grundig viden - eller blot forstår at bruge sin viden bedre end de fleste andre spændingsforfattere -men også præget af, at FF mere åbenlyst end ellers har valgt side (afhopperen Philby tildeles en lidet flatterende rolle). Bogen mangler således til dels det spændingselement, der ligger i læserensskiftende identifikation med flere personer, som f.eks. i Sjakalen, og det svækker i nogen grad bogens pointe. Selv om bogen på visse punkter ikke helt er på højde med FF's bedste bøger, er detstadig en fængslende ogspændende roman, og selv en svag FF er en hel del bedre end flertallet af spændingsromaner og ligger langt over t.eks. McLean, Williams og Wilbur Smith.