Bøger / skønlitteratur / spænding

Den flyvende hollænder
Oliver Twist


Beskrivelse


Den flyvende hollænder: Tegneserie. For at hæve sin fars forbandelse, må Filip sejle ud på mange farlige togter. Det indebærer bl.a. mødet med det frygtede spøgelsesskib - Den flyvende Hollænder, som varsler forlis og død.
Oliver Twist: Tegneserie. En forældreløs dreng får en grufuld opvækst på et fattighus i England i forrige århundrede og flygter til London, hvor han falder i kløerne på en tyvebande.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2018

af

af

Steffen Kronborg

d. 9. mar. 2018

To sort-hvide tegneserieversioner af et par af verdenslitteraturens klassikere. Serierne løb som føljeton i ugebladet "Uge-Magasinet" i 1950'erne. Mest for nostalgiske voksne tegneserielæsere.

Palle Wennerwald (1898-1972) er især kendt for sine film- og turistplakater, men hans produktion af illustrationer er betydeligt mere omfattende. I 1950'erne og 1960'erne omsatte han en række romanklassikere til tegneserieform, heriblandt de to netop udsendte titler. Udgivelsen indledes med et forord.

Wennerwalds tegneserier fra 1950'erne fulgte mønstret for datidens føljetonserier, som læserne tidligere har set eksempler på i forlagets genudgivelser af Helge Hansens tegneserier. Den fortløbende tekst står i tekstblokke under billederne og giver dermed resultatet karakter af tæt illustrerede prosastykker snarere end af tegneserier, som vi kender dem i dag. Wennerwald sort-hvide billedsider i lille tværformat viser en dygtig håndværker, hvis talent dog ikke får mulighed for at folde sig rigtigt ud i den bundne og temmelig begrænsende føljetonserie-form.

De to tegneserieadaptationer knytter stilmæssigt an til den lange række af "Illustrerede klassikere", som oprindelig blev oversat til dansk i perioden 1955-76, og som for nogle år siden blev genudgivet i værkserien Illustrerede klassikere. Bind 1.



Informationer og udgaver