Den forbudte notesbog

En moden kvinde begynder at føre dagbog, og begynder langsomt at reflektere over sin tilværelse som usynlig kone, mor og kontordame. For læsere med interesse for feminisme, eksistentialisme og italiensk litteratur.

Valeria bor i efterkrigstidens Rom med sin mand og to voksne børn. Efter en pludselig indskydelse køber hun en dag en notesbog og begynder i hemmelighed at føre dagbog. Her beskriver hun sine dage, hændelser i familien og på hendes arbejde. I begyndelsen er det registrerende optegnelser. Efterhånden begynder hun at reflektere over sin tilværelse, forholdet til manden, børnene og direktøren på arbejdet, og det viser sig, at hun ikke er så tilfreds med sin usynlige tilværelse alligevel, og hun tvinges til at se sig selv i øjnene og træffe bevidste valg. Romanen blev oprindeligt udgivet i 1952.

Det er en meget fin roman, der kalder på eftertanke. Erhvervelsen af notesbogen virker som en form for syndefald, og den refleksion, det medfører, afslører at eftertanke ikke altid er godt for sjælefreden, men ikke desto mindre nødvendigt. Valerias opgør med sit liv, samfundet og de normer, hun har levet efter, er både rørende og vedkommende.

FamilieleksikonHændelsen af Natalia Ginzburg behandler mange af de samme emner. Man kan også sammenligne med Annie Ernauxs bøger fx Hændelsen, der også handler dels om sociale forhold, dels om en begivenhed, der fremkalder en ny bevidsthedFamilieleksikon af Natalia Ginzburg behandler mange af de samme emner. Man kan også sammenligne med Annie Ernauxs bøger fx , der også handler dels om sociale forhold, dels om en begivenhed, der fremkalder en ny bevidsthed.

Læs hele vurderingen