Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den forsvundne skat


Beskrivelse


Fantasy. Søskendeparret Silje og Peter og deres ven Markus mødes igen på Hvidegaard, der højst sandsynlig skal sælges, da onkel Nicolas mangler penge. Men måske kan en skjult skat redde klosteret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2020

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 22. jan. 2020

Søskendeparret Silje og Peter og deres ven Markus mødes igen på Hvidegaard, der måske skal sælges, da onkel Nicolas mangler penge. Men måske kan en skjult skat redde klosteret. Bogen henvender sig primært til de 10-14-årige, der er til fantasy, magi og gåder.

Silje, Peter og Markus er igen samlet på Hvidegaard i denne anden del af "Mysterier på Hvidegaard", og lige fra start er stemningen trykket af, at Markus' onkel mangler penge til at vedligeholde klosteret og højst sandsynligt er nødt til at sælge. Klosteret har derfor besøg af den mulige køber Robert Aritson og hans mænd, der skal vurdere stedet inden købet. Silje, Peter og Markus er dybt fortvivlede. Hvidegaard skal bare reddes, og da de kommer på sporet af en skjult skat, håber de den måske kan redde klosteret. Men der er ældgamle kræfter på spil, og mens de kæmper for at løse fortidens gåder, gør køberen Robert Aritson med de kulsorte øjne også livet besværligt for de tre unge mennesker.

Fin fortsættelse af forfatterens debut-fantasyserie med masser af eventyr, magi og spænding og i øjenhøjde med læserne.

.