Bøger / skønlitteratur / roman

Den fortabte spion


Beskrivelse


I 1950 hopper en departementschef i det amerikanske udenrigsministerium af til Østeuropa. Tyve år senere kontakter han sin søn fra Prag, og snart er sønnen fanget ind i en spionhistorie med dobbeltagenter og råddenskab i den politiske top.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 1999

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 4. aug. 1999

Denne spændingsbog er forfatterens første bog på dansk. Handlingen starter i 1950'ernes Washington, hvor koldkrigen truer og kommunistforskrækkelsen er på sit højeste. Departementchefen i udenrigsministeriet Walter Kotlar afhøres af "Komiteen mod Uamerikansk Virksomhed", der er mistanke om at han er russisk spion. Da et vidne myrdes flygter Kotlar, og han lader konen og sønnen Nick tilbage i USA. Næste gang Nick ser faderen er i en russisk tv-udsendelse, hvor han hyldes som afhoppet spion. Først efter tyve år kontakter han Nick fra Prag, hvor han er døende og ønsker at se sønnen. Nick er snart fanget i en spionhistorie med dobbeltspil, dobbeltagenter, råddenskab i den politiske top, hvor han må færdiggøre faderens egentlige mission. Samtidig møder han sit livs kærlighed . Den kommunistforskrækkede McCarthy-tid, og frygten og afmagten i Prag under presset fra Sovjet, bliver levende i denne spændende og velskrevne bog, der i stemning og emne minder om en le Carré eller Graham Greene. Om forfatteren så kan leve op til de nævnte kollegaer, må flere bøger vise. Målgruppen er de mange læsere af spændingsbøger i spiongenren.


Jyllands-posten

d. 26. aug. 1999

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 26. aug. 1999