Bøger / skønlitteratur til børn

Den glemsomme giraf


Beskrivelse


Giraffen kan ikke huske noget mere. Den kan ikke huske, hvorfor den har slået knude på halsen, halen og benene, førend krokodillen åbner gabet og vil spise den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2004

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 27. aug. 2004

Så er det op til dig!-serien består af 16 små tekstbøger samt 4 arbejdsbøger. Jeg har set de 8 tekstbøger - alle oversat fra engelsk og bearbejdet til danske læsere af Lis Pøhler. Bøgerne kan udelukkende bruges til læsetræning. Jeg mener ikke, at bøgernes indhold giver nogle sjove oplevelser eller ny viden, som også må være formålet med bøger til den 1. selvstændige læsning. Bøgerne har illustrationer på alle opslag, og de er typisk "udenlandske", farvelagte computertegninger. Bøgernes omslag er farvestrålende og lover mere end teksterne indeholder. Lixtal spænder fra 10-19. De 8 bøger kan læses uafhængigt af hinanden. Teksten er sat på v-siden i små overskuelige afsnit. Der er skift mellem nutid, fremtid og datid, ligesom der er megen direkte tale. Bange? handler om Simon, der skal vaccineres. Ved lægen fortæller farfar nogle drabelige historier om at være bange. Jeg fik dig! er om at få en ven til at gøre noget, han slet ikke vil gøre. Det ensomme skelet bliver først glad, da han finder sin plads i spøgelsestoget i Tivoli. Jagten handler om en far, der jager en myg. Den glemsomme giraf husker først, da den er ved at blive ædt af en krokodille. Vagthund handler om en hund, der overhovedet ikke er en vagthund og Farvel Nanna om Nanna, der fremover skal være førerhund En dum dag var den dag, da alt gik galt!.