AS's første roman Den glemte skov bevæger sig ligesom debut'en fra 1985, novellesamlingen Månens ansigt indenfor det psykologisk-realistiske stilleje. Her formidler forf.'s afmålte og knappeprosa facetterede miljøer og stemninger, der i sig rummer den latente angst og utilpassethed, der er at finde hos bogens hovedperson, den unge lærerinde Milena. Blandt dagligdagens til tiderproblemfyldte arbejde og privatsfærens konfliktfyldte og flygtige kærlighedsforhold dukker de trance-agtige tilstande undertiden op; de drømmeagtige sekvenser, hvor barndommens ubearbejdede traumer- med bl.a. moderens pludselige og (erfarer den voksne Milena) voldelige død - står som de dominerende fikspunkter med rod i Milena's underbevidsthed. En eksistentiel krise forårsaget af angstenligger således som en rød tråd gennem hele bogen, der mere anskuer problemer end anviser løsninger. Skrevet med en følsomt registrerende indsigt, der synes at forhindre romanen i at kamme over idet for symbolladede ogskæbnetyngede. Forf. behersker også her antydningens kunst. Som ny dansk roman af stilsikkert tilsnit har bogen en indbygget appel i sig, gennemslagskraften må dog forventesat være størst overfor læsere, der mere eller mindre hjemmevant bevæger sig indenfor den »psykologiske romangenre«.