Bøger / skønlitteratur / roman

Den græske forbindelse : roman om brødrene Christian og Theophilus Hansen, der blev berømte arkitekter i 1800-tallets Europa


Beskrivelse


Biografisk roman om de to arkitekt-brødre Christian (1803-1883) og Theophilus Hansen (1813-1891). Brødrene sætter stort præg på tidens europæiske arkitektur, særlig i Athen og Wien, møder toneangivende politikere og kulturpersonligheder og oplever periodens voldsomme historiske begivenheder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2014

af

af

Helle Winther Olsen

d. 7. feb. 2014

Faktion / biografi / biografisk roman om de to danske arkitektbrødre, Christian og Theophilus Hansen, som var nogle af de mest toneangivende arkitekter i Europa fra midten af 1800-tallet. Henvender sig mest til 99.4-læserne.

Tiden 1824-91 spænder over historien om de to brødre Theophilus og Christian Hansen, hvis liv i sig selv rummer megen dramatik. De kom fra fattige kår i København, blev begge uddannet arkitekter og rejste ud og fik stor indflydelse i Europa. Christian blev stærkt inspireret af Akropolis og satte sit store præg på den nye hovedstad Athen, mens Theo blev kejsertidens populære arkitekt i Wien. Via centrale nedslag i brødrenes historie og respektive bygningsværker, fortælles om deres møder med datidens toneangivende politiske og kulturelle koryfæer kombineret med centrale, voldsomme begivenheder i Europas historie. - Fremstillingen er velskrevet og bærer præg af stor faglig viden, men jeg synes ikke den valgte, beskrivende romanform med store tidsspring er vellykket. Der mangler forbindelser mellem afsnittene, liv, drive og nogle spændingsfelter mellem personerne. Forfatteren (f. 1936) er arkitekt.

En del arkitekturinteresserede vil nok foretrække at læse Ida Haugsteds historiske værk Arkitekten Christian Hansen fra 2009, hvor man også kan læse om broren.

Forlaget lancerer bogen som roman, men den kontrakt med læseren fungerer ikke optimalt. Bedst læses den som en forklarende og meddigtende biografi - illustreret med nogle af brødrenes fine tegninger.


Arkitekten

Årg. 116, nr. 1 (2014)

af

af

Lars Nevald

Årg. 116, nr. 1 (2014)



Informationer og udgaver