Fupz Aakeson og Thau-Jensen klæder hinanden usædvanlig godt. Begge er de sprudlende, originale, fantasifulde og knalddygtige. Fortællingen om den grusomme jæger er en virkelig skæg og veloplagt skæmtehistorie, men det er ikke lutter fjollerier det hele. Lige nede under balladen lurer alvoren - faktisk er det temmelig tunge sager, der er under behandling. Jægeren i historien er ikke bare en sej machotype, der er lidt for skydeliderlig. Faktisk er han et sølle stykke mandfolk, der banker både sit barn, sin kone og sin hund - indtil den dag, hvor han kommer til at skyde en af Guds engle, som han i farten forveksler med en gråand. Englen overlever, selvom jægeren har pløkket den midt i maven, men oplevelsen og angsten for Guds straf kommer aldeles til at forandre den grusomme jægers liv. Sproget er funklende - ustyrlig skægt og befriende originalt. Der er hele tiden spøjse overraskelser på vej. Og Cato Thau-Jensen står ikke på nogen måde tilbage for forfatteren. Med sine sprudlende, vilde og meget smukke billeder, broderer han hæmningsløst videre på historien, og føjer nye komiske lag til den i virkeligheden meget alvorlige historie. Så grimt et menneske som jægeren ændres kun ved hjælp af Guds vilje, en smule samvittighed og en ordentlig dosis komik. Et mesterværk for alle billedbogselskere over 4 år.