Bøger / faglitteratur

Den guddommelige vision


Beskrivelse


I en sammensmeltning af politik, filosofi, psykologi, videnskabelige erkendelser og spiritualitet opstilles en række visioner for retspolitik, sundhedspolitik, udenrigspolitik, udviklingspolitik, sikkerhedspolitik, energipolitik, dyrevelfærd og uddannelsespolitik.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. juni 2016

Tankevækkende og debatskabende spirituel bog med en vision om en holistisk verden og en sammensmeltning af videnskabelige erkendelser og spiritualitet. For dig som er spirituelt og livsfilosofisk interesseret.

Thomas Bentzon-Ehlers redegør i bogen for sin "guddommelige vision" af en holistisk verden indenfor områder som fx filosofi, psykologi og politik. Som han skriver i forordet: "Ganske grundlæggende er meningen med denne vision at gøre menneskelig vækst, kærlighed og ærbødighed over for livets gave til bærende værdier i politik. Jeg tror, at Zeitgeist eller tidsånden er klar til det..." Bogen er opdelt i en række delvisioner for forskellige områder. Først er det "den personlige politik", hvor forfatteren fx både henter symbolik og historier i en indisk legende og i Søren Kierkegaard. Herefter følger fx visioner for retspolitik, sundhedspolitik, udenrigspolitik, udviklingspolitik, sikkerhedspolitik, energipolitik, dyrevelfærd og uddannelsespolitik. Thomas Bentzon-Ehlers er uddannet cand.jur.

Sympatisk tankevridende spirituel bog, hvor især visionen om en verden, hvor politik drives af kærlighedens helbredende kraft, af tilgivelse og medfølelse, virker indlysende rigtigt og håbefuldt befriende. Jeg fristes til at citerer Beatles "Let it be.".

En unik spirituel bog. Holistisk tænkning er fx også Det nye selvhelbredende menneske af Sanna Ehdin Anandala.


Nyt aspekt

Årg. 48, nr. 4 (2016)

af

af

Siv Johansson

Årg. 48, nr. 4 (2016)