Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hemmelige bedstefar


Beskrivelse


En lille pige der vokser op under anden verdenskrig, fortæller om sin usædvanlige bedstefar og hans mange fantasifulde og hemmelige historier.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2001

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 14. sep. 2001

Der findes flere bøger, der handler om vidunderlige bedstefædre. Denne er én af dem. En trist hverdag i årene op til og gennem 2. Verdenskrig sammen med en irriterende storesøster, en noget fjern mor og en far, der er sendt til Rusland, bliver varm, indholdsrig og udholdelig for bogens jegfortæller i selskab med bedstefaren og hans livlige fantasi. Bedstefaderen fortæller medrivende om sit hemmelige natteliv på motorcykel, sine flyveture til den hemmelige dal, hvor børn, der har det dårligt, bliver bragt hen og om sin hemmelige kæreste, der forsøder hans ellers trælsomme liv sammen med bedstemoren. Gennem sin hemmelige radiosender, som kun bedstefar kan høre, og i brevpressen, som virker som krystalkugle, hører og ser bedstefaren både ting, der er sket og ting, der vil ske. Fri fantasi eller en omskrivning af virkeligheden? Gennem årene gennemgår både fortælleren og fortællingerne en udvikling. Ved krigens slutning antydes en sammenhæng mellem bedstefarens "hemmelige" liv og virkeligheden. Det er en dejlig varm fortælling om kærlighed og tillid mellem et barn og dets bedstefar, der kan læses fra ca. 11 år. Bedst egner den sig dog til oplæsning fra omkring 7 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2001

af

af

Bente Nielsen

d. 14. sep. 2001

Christine Nöstlinger, der i mange år har været mest kendt for den lange serie om pigen Mini, udsender for anden gang i år en enkeltstående bog. Det er en højtlæsningsbog, der i tema og tid er tilbage under anden verdenskrig, som mange andre af hendes tidlige bøger. En lille pige fortæller varmt og kærligt om sin familie og deres daglige tilværelse under krigen. Det er især den livsglade og kloge bedstefar, der sætter sit præg på fortællingen. Med en fabelagtig fantasi fortæller han sit barnebarn mange forunderlige og hemmelige historier, som er med til at holde livsmodet oppe hos hende. Det er en god lille beretning, der giver et fint billede af familien, men der er noget umiskendeligt gammeldags over historien. Sproget er flydende, og illustrationerne er lidt særprægede. Layoutet er nydeligt, lidt tæt og uden kapitelinddeling. Bogen kan anvendes til højtlæsning for 6-9-årige, men vil nok have svært ved at fange de flestes interesse.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 11 (2002)

af

af

Ulla Clasen

Årg. 119, nr. 11 (2002)


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 7 (2001)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 54, nr. 7 (2001)