Bøger / faglitteratur

Den hemmelige fodboldspiller


Beskrivelse


En anonym fodboldspillers fortælling om livet på godt og ondt som professionel fodboldspiller i verdens største liga.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2013

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 18. jan. 2013

Kan læses af alle med interesse for fodbold, men kræver nok lidt baggrundsviden om britisk fodbold for at få det fulde udbytte. Bogen har haft en del omtale i medierne, og interessen skal nok holde året ud. Appellerende omslag, der sælger bogen godt.

I starten af 2011 begyndte Den hemmelige fodboldspiller (DHF) at skrive en fast ugentlig klumme i den engelske avis the Guardian. DHF har mangeårig erfaring i tilværelsen som professionel spiller i en af verdens største ligaer, og fordi der skrives under pseudonym kan han fortælle om nogle af de mere mørke og kontroversielle sider, uden at frygte for karrieren. Klummen blev en stor succes og under stor mediebevågenhed udkommer nu hans første bog (på engelsk i august 2012). Hypen skyldes i høj grad at forfatterens identitet stadig er ukendt, og mangen en journalist har forsøgt at afsløre den, men hidtil uden succes. DHF beretter råt for usødet om dårlige trænere, glubske spilleragenter, racisme, utroskab, depression, druk, kæmpe lønchecks, og efter endt læsning står man tilbage med det indtryk at spillerne nærmest lever på en helt anden planet. Af og til bliver det lidt vel sladderagtigt, men det tager aldrig overhånd, for dertil har DHF for meget på hjerte. Register bagerst.

Af andre kompromisløse og afslørende fodboldbiografier kan nævnes David Nielsens Sorte svin, Tøftings No regrets, og Ibrahimovic' Jeg er Zlatan Ibrahimovic.

Velskrevet og underholdende fortælling, som giver et unikt indblik i en normalt lukket verden.


Berlingske tidende

d. 2. feb. 2013

af

af

Lars Rix

d. 2. feb. 2013


Jyllands-posten

d. 23. mar. 2013

af

af

Tom Hermansen

d. 23. mar. 2013


Weekendavisen

d. 25. jan. 2013

af

af

Jeppe Laursen Brock

d. 25. jan. 2013