Bøger / skønlitteratur til børn

Den hemmelige nøgle


Beskrivelse


Egon og Alma leder efter blomster. De finder ikke mange, men i stedet en nøgle. Hvilken lås mon den passer til? De to prøver mange låse, endda på loftet, men ingen passer. Nøglemysteriet løses på en helt anden måde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2018

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 8. mar. 2018

Egon og Alma leder efter blomster. De finder ikke mange, men finder i stedet en nøgle med en lille abe. Hvilken lås mon den passer til? De to børn prøver mange låse, endda på loftet, men ingen lås passer. Nøglemysteriet løses på en helt anden måde. Fra 8 år.

"Den hemmelige nøgle" er tredje bog i om Alma og Egon i serien "Let at læse". Denne gang drives historien af en nøgle, børnene har fundet i græsset. I stedet for at lægge nøglen, så alle kan se den, så den kan findes igen af sin ejermand, drives børnene af deres nysgerrighed. For hvor passer nøglen? I deres iver efter at finde ud af det, havner de på loftet, hvor de ikke må være. Det bliver uhyggeligt, da lyset går ud. Teksten er sat i korte sætninger. Indimellem er der talebobler, hvor teksten er skrevet med versaler. På hvert opslag er der farvede illustrationer. Bogen er oversat fra svensk.

Fin lille fortælling om et af hverdagens små mysterier. Det er let for begynderlæseren at identificere sig med børnene i fortællingen.

Hvis man kan lide at læse om små hverdagsmysterier, kan man også læse bøgerne om Ida, Maja og Rune fx Den onde heks.