Bøger / skønlitteratur / spænding

Den hemmelige orden


Beskrivelse


Chefen for Israels efterretningstjeneste, Gabriel Allon, bliver tvunget af sin kone til at tage på ferie i Venedig. Men da paven dør, bliver Allon involveret i kampen imod en international konspiration. For dig, der kan lide spændende thrillers med noget på hjerte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2021

af

af

Michael Olsen

d. 19. feb. 2021

Chefen for Israels efterretningstjeneste, Gabriel Allon, bliver tvunget af sin kone til at tage på ferie i Venedig. Men da paven dør, bliver Allon involveret i kampen imod en international konspiration. For dig, der kan lide spændende thrillers med noget på hjerte.

Gabriel Allon, der er konservator i sin fritid og chef for Israels efterretningstjeneste, tager nødtvunget på ferie i Italien med sin kone, der synes, at han arbejder for meget og har brug for en pause. Modstræbende må Allon indrømme, at det lyder hyggeligt. Men så bliver hans ferie brat afbrudt, da paven dør og Allon kontaktes af en ærkebiskop, der har en mistanke om, at det ikke var naturlige årsager, der ligger bag pavens død, men noget meget mere alvorligt, og snart er Allon på sporet af en international konspiration.

"Den hemmelige orden" er et virkeligt godt nedslag i serien om Gabriel Allon. Plottet er spændende og skruet rigtig godt sammen. Daniel Silva har dog mere på hjerte end blot at underholde, og man kan ikke undgå at tænke over den årtusindlange konflikt imellem kristne og jøder, som stammer tilbage fra "Det Nye Testamentes" tilblivelse og kulminerede med koncentrationslejrene og holocaust under 2. verdenskrig, men som også stadig foregår nu. Som læser gribes man af fortvivlelsen og vreden, og det giver en spændingsbog, der giver noget at tænke over også.

Dan Browns Engle & dæmoner er også en spændingsbog, der primært foregår i Vatikanstaten.