Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hemmelige pony

Del 3 af Dyrepatruljen

Beskrivelse


De to veninder Lea og Amalie står overfor et nyt mysterium med ting, som forsvinder på Hestekilde Rideskole og en mystisk, nervøs pony. Så nu må "Dyrepatruljen" på banen igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2014

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 14. okt. 2014

De to veninder Lea og Amalie står overfor et nyt mysterium, så nu må deres fælles klub, "Dyrepatruljen", på banen igen. Spændende og letlæst bog for hestepiger og andre dyreelskere fra 9 år.

De to veninder, Lea og Amalie, har en lang sommerferie foran sig med masser af ridning på Hestekilde Rideskole, som ejes af Leas forældre. Men der sker mystiske ting på rideskolen med ting, som forsvinder - bl.a. rideudstyr og mad. Samtidig opdager Lea og Amalie en vild og nervøs pony på en mark i nærheden. De to piger beslutter sig for at løse mysteriet om de forsvundne ting og at hjælpe ponyen. Der er ikke oversat andre bøger af forfatteren Kelly McKain til dansk end denne serie. Forsiden viser de 2 piger på hver sin hest, og signalerer at dette bind handler mere om heste end de forrige bind i serien. På nogen af siderne er der sort/hvide stregtegninger, og forrest er et kort over Hestekilde og omegn.

Bogen er let at læse, med forholdsvis stor skrift og meget dialog. Den er spændende, uden at være for uhyggelig.

Bogen er 3. del i serien "Dyrepatruljen", og denne gang handler det næsten kun om heste. De 2 tidligere bind foregik på rideskolen, men handlede om andre dyr, som var i knibe. Bogen minder bl.a. om serierne "Pjok og Petrine", "RAP" og "Teddy", som alle mest handler om heste.