Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hvide kamæleon


Beskrivelse


Krimi. 11 årige Pella støder sammen med en mand på molen. Næste dag læser hun, at han er død. Pella og veninderne Tyra og Siri vil opklare, om han druknede eller blev myrdet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2009

af

af

Else Lerche

d. 22. sep. 2009

Romanen er sjette del i krimi-serien om de tre veninder Siri, Tyra og Pella. Den vil blive ligeså efterspurgt af de 10-12-årige læsere, som de forrige bind.

Pella og hendes mor er i Hornbæk. Pella støder sammen med en mand på molen. Næste dag læser hun, at han, der var journalist, er død. Hun opdager, at han anbragte en usb-nøgle i hendes lomme. Sammen med Siri og Tyra ser hun på nøglens indhold, og de handlekraftige og modige piger vil finde ud af, hvorfor og af hvem, journalisten blev myrdet. Den farefulde opgave kompliceres af, at de har grund til at tro, at betjenten, der afhørte Pella og som Pellas mor er forelsket i, er betalt af forbryderne, der er våbensmuglere. Pigerne har succes med deres opklaring, men det er ved at gå galt, da de møder våbensmuglerne. Uventet er det betjenten, der redder dem. Kapitlerne er korte og teksten, sat i en åben sats med bred margin, er skrevet i et dialogrigt, lettilgængeligt sprog. Handlingen er spændingsfyldt, det er ikke så lidt pigerne kommer ud for og klarer, og der er plads til små hverdagsproblemer. Forsideillustrationen er i stil med de forrige binds, bagsideteksten er fra starten af bogen.

Bindet er ligeså vellykket som de forrige bind og det minder i den humoristiske tone om bøgerne om Græskarbanden.

Den velskrevne og letlæste krimi udmærker sig bl.a. ved at have piger som hovedpersoner og ved at være præget af humor. De begivenheder pigerne kommer ud for er ret utrolige, men virker i orden inden for krimigenrens rammer.