Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hvide krage


Beskrivelse


Ungdomsthriller. Rebecca flytter til den lille flække Winterfold og møder pigen Ferelith. Sammen afdækker de hårrejsende begivenheder, der skete 200 år tidligere, og som trækker tråde til nutiden.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2011

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 4. aug. 2011

Ungdoms-thriller med et "gotisk" tilsnit til selvstændig læsning fra ca. 13 år.

Pigen Rebecca flytter med sin far til byen Winterfold, der langsomt er ved at blive ædt af havet. Her møder hun den mystiske pige Ferelith, og de to piger afdækker i den varme sommer en hårrejsende historie, som har fundet sted 200 år tidligere. Samtidig følger vi på særlige sider med en grålig farve, den daværende lokale præst optegnelser om de grufulde eksperimenter, som han tog del i. Fereliths tanker om det hele præsenteres i et tredje forløb i kapitler med musiktitler fra forskellige genrer som overskrifter. Som det fremgår, er bogens opbygning ganske kompleks, men det lykkes forfatteren at holde en stigende spændingskurve, som kulminerer under et længe ventet voldsomt uvejr, samtidig med at svære emner som Guds eksistens og et muligt liv efter døden diskuteres. Bogen er uhyre velskrevet og godt oversat. Vi får psykologisk troværdige portrætter af de to hovedpersoner og en fin miljøbeskrivelse af den dødsdømte, klaustrofobiske kystby.

Bogen kan indholdsmæssigt minde om Sedwicks tidligere roman Heksebakken, hvor fortidens og nutidens begivenheder også blandes.

Alt i alt en særdeles spændende ungdomsthriller, der formår både at diskutere emner som Guds eksistens og et liv efter døden og samtidig være spændende og underholdende. Sedgwick giver en psykologisk overbevisende skildring af de to hovedpersoner og formår at bygge spændingen op til den endelige afsløring af fortidens makabre gerninger.


Jyllands-posten

d. 2. sep. 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 2. sep. 2011


Jyllands-posten

d. 2. sep. 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 2. sep. 2011


Weekendavisen

d. 12. aug. 2011

af

af

Damian Arguimbau

d. 12. aug. 2011