Roman af en i Finland meget læst forfatter, udgivet med Nabolandsstøtte. Foregår i 1950erne oppe i det nordlige Finland. Hattunen, en håndsnild mand kommer til landsbyen og får genopbygget stedets vandmølle. Det er godt, men han har den uvane at hyle som en ulv, og det ødelægger jo folks søvn. Han bliver derfor brutalt anbragt på et hæsligt sindssygehospital, men undslipper og prøver at overleve i de store skove. Han har to hjælpere, den smukke havekonsulent Sanelma Käyrämö, der både dyrker mølleren og siden hans køkkenhave, og landpostbudet, der sørger for at eremitten får sin post, når han til gengæld passer postens hjemmebrænderi i skoven. Men eremitten hævner sig ind i mellem på landsbyen, sagen trappes op, og til slut sættes militæret ind. Historien er en slags finsk Michael Kohlhaas-variant med eventyragtige elementer. På omslaget står, at den er grotesk, morsom og varm, for mig var den grotesk, umorsom og lang. Det er APs 4.roman på dansk, så har man købt de andre, er det let at måle interessen for ham.