Forf. er uddannet som bioenergetisk analytiker og er desuden skuespiller og instruktør. Hun er påvirket af bl.a. transaktionsanalyse og gestaltterapi samt den moderne fysiks syn på energi, oget østligt meditativt syn på bevidsthed og væren. Det er forfatterens fundamentale antagelse, at livet er en form for energi, samt at de grænser, man oplever mellem sig selv og andre mennesker,ikke er virkelige på et energiplan. Bogen giver en vejledning med mange praktiske øvelser i, hvordan man kan lære at arbejde med sig selv og frigøre energi, således at man i stedet for at reagerevanemæssigt og tillært i alle situationer, bliver i stand til at vælge sin reaktion. Forf. betragter seksualitet som energi og mener i øvrigt, at følelser, intimitet og seksualitet er tætforbundne. Med noter efter hvert kapitel og annoteret bibliografi. - Det er en meget fascinerende bog, der både er lettilgængelig og samtidig periodisk svært læselig, da en del begreber ogfagudtryk virker fremmedartede. Forf.har en utrolig stor viden kombineret som nævnt fra en del forskellige videnskaber samt fra arbejde som analytiker og egen erfaring med øvelserne. Bogen kananvendes af såvel enlige som par. Det er en bog, man ikke hurtigt bliver færdig med.