Denne romantrilogi var oprindelig tænkt som et enkeltstående værk, men blev så mægtig en læsersucces, at forfatteren måtte skrive endnu to for at tilfredsstille publikum. Omstændighederneomkring udgivelsen var i sig selv interessevækkende. Bøgerne fremkom anonymt, angiveligt for at beskytte identiteten på dén virkelige og levende person, hele indholdet er bygget op omkring. Hanomtales enten under pseudonymet Justin Moreward Haig ellers slet og ret Den Indviede. Denne Haig tilhører nemlig, og det er trilogiens bærende idé, et lille broderskab af højt udviklede sjæle, dertil alle tider og spredt rundt i verden har søgt at hjælpe menneskeheden til større åndelig indsigt og afværge truende globale konflikter. Jeg må tilstå, at jeg gik til læsningen med størsteskepsis. Tanken om disse fantastiske indviede blev lanceret af teosofferne omkring århundredeskiftet (bøgerne hér er fra 20'erné) og populariseret med den groveste okkulte hokuspokus. Men bøgerneer absolut læseværdige. Derummer en egen charme såvel sprogligt - formfuldendt og gammeldags - som indholdsmæssigt. Vist har denne Moreward Haig okkulte evner, som han kan benytte vilkårligt, mende står i baggrunden. Hans egentlige funktion i bøgerne er en slags åndelig fødselshjælper eller sjælerevser. »Klientellet« er overvejende det fine selskabs »fattige«, de egoistiske, de fornærede,de indskrænkede. Som en åndens Sherlock Holmes afdækker han hykleriet i alle dets afskygninger og vender op og ned på de gængse værdi- og moralbegreber. - Synspunkterne må have forekommet yderstprovokerende i 20'erne, hvad f.eks. ægteskabsmoral angår, er de mindst 60 år forud for deres tid. Bøgernes åndelige ståsted er en blanding af radikal, kristen næstekærlighed og østlig, esoteriskfilosofi. De tre bind kan læses hver for sig, der er en vis kronologi, men i øvrigt er indholdet episodisk opbygget. Henvender sig især til åndeligt og esoterisk interesserede. Skulle jeg nævnebeslægtede titler og forfattere, måtte det blive:Lobsang Rampa, Paul Brunton, Østens vises liv og lære. Forfatteren viste sig i øvrigt at være en vis Cyril Scott (1879-1970), engelsk komponist ogdigter.
