Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Den kæmpestore roe


Beskrivelse


Billedbog om en roe der er så stor, at manden og konen ikke selv kan trække den op. De må tilkalde alle dyrene en for en for at få den store roe op.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 29. jan. 2013

En kvadratisk billedbog, 17 x 17 cm, den syvende i forlagets serie med rim- og remsehistorier. Til oplæsning for børn mellem 3 og 6 år.

En klassisk eventyrlig historie genfortælles i en version nærmest som en remsehistorie. En mand og kone skal høste efterårets sidste store roe. Den er så stor, at de ikke selv kan trække den op, så konen går hen og henter den røde ko, men det er heller ikke nok til at trække roen op, så koen henter grisene, og sådan fortsætter det, indtil musen indfanges, og med dens hjælp kommer roen op. Så spiser alle roemos til aftensmad, musen spiser måske allermest. Illustrator har også illustreret fx Sødgrøden og Den lille røde høne i samme serie og udstyr som denne. Illustrationerne er bl.a. farvelagt med akvarel og heldækkende tempera, det er udtryksfulde billeder. Tekst og illustrationer spiller fint sammen. Omslaget passer til indhold, også selvom traditionel bagsidetekst er udskiftet med kolofon-oplysningerne.

Historien er baseret på et russisk folkeeventyr fortalt af Aleksej Tolstoj. Eventyret blev udgivet på dansk som billedbog i 1999 Den kæmpestore roe for børn fra 4 år, og der er flere udgaver bl.a. også en letlæsningsbog fra 2007.

En vellykket billedbog med det klassiske russiske eventyr i en version med remser.