Forfatterne er nogle af landets bedste bridgespillere med undervisningserfaring. Deres lærebog er baseret på et nyt men naturligt meldesystem, som de selv har udviklet. Bogen er opbygget lidtanderledes end flertallet af bridgelærebøger, idet den straks tager hul på spilføring og modspil og iøvrigt hele tiden kombinerer undervisning i spilføring og meldeteknik. Den er skrevetoverordentlig klart og forståeligt i et behageligt sprog. Både tekst og opbygning inspirerer eleven til at fortsætte, trods bogens omfang. Bogen kan bruges til undervisning og til selvstudium og erintroduceret til landets bridgelærere. Om meldesystemet vil slå an er svært at vurdere, men så pædagogisk rigtigt bogen er skrevet, vil der være nogen, der har interesse i at stifte bekendtskab medden. Den henvender sig især til begyndere, men også flere øvede vil have interesse i at studere den. Bridgelitteraturen i mange biblioteker er noget gammeldags og lever stadig i Gorens tidsalder,så lidt nytænkning og værenpå forkant med udviklingen vil ikke være til skade.