Andrea Levys bog Den lange sang er en historisk roman fra 1800-tallets Jamaica.
En ældre kvinde skriver modvilligt, på opfordring af sin voksne søn, sin historie. Nogle af tingene er så smertelige at kvinden må pynte på og omskrive begivenhederne, men sønnen insisterer ubønhørligt på at få den sande, usminkede historie fortalt og det er i sandhed en grum beretning. Som regel er det Miss Julys stemme vi hører i flashback, men af og til springer vi til fortællingens nutid, til sønnen Thomas Kinsmans hjem og hans bryderier med moren om fortællingens forløb. Langsomt oprulles en fortælling om slaverne i sukkerrørsplantagerne på Jamaica i 1800-tallet. Det er en historie om hårdt arbejde, grusomme overgreb og både bogstavelig og mental fattigdom. Slaverne bliver behandlet som dumme dyr man kan (mis)bruge, udnytte, fordele, ændre navn på og sælge efter for godt befindende. Efter slaveriets ophævelse fortsætter racefordommene, fornedrelsen og udnyttelsen for langt de flestes vedkommende. Enkelte formår ved lige dele held og hårdt arbejde at arbejde sig op, men ikke uden omkostninger. Bogen er rigtig godt skruet sammen. Også en del dialog på en særlig jamaicansk afart af det engelske sprog.
Hvis du kunne lide Farven lilla af Alice Walker og Toni Morrisons forfatterskab, vil du elske Den lange sang.
En gribende fortælling fra 1800-tallets Jamaica med slaveriet som rammen om en fortælling om en grusom og hjerteskærende kvindeskæbne.