Bogen ligger i nogenlunde forlængelse af Wiingaards pionerarbejde Teatersemiologi, 1976. En række yngre forskere analyserer markante danske Ibsen-forestillinger fra perioden 1973-78 på basis af moderne forskningsteori; man vil i modsætning til tidl. praksis, hvor man »fokuserede på det tiloversblevne forestillingsmateriale«, »placere selve forestillingerne som analysens centrale objekt«. Analyserne omfatter genrerne radio- og TV-teater (film), gruppeteater og traditionelt t. - Bergmans »Vildanden« og Fassbinders »Nora Helmer« er p.g.a. deres vægt medtaget. Blandt analyserne finder jeg Wiingaards »Fruen fra Havet«, Braad Thomsens »Et Dukkehjem« (Fassbinder) og Ulla Strømbergs »Vildanden« (Bergman) meget inspirerende. Til analyserne føjes et kapitel om »Ibsen i Danmark« om opførelsespraksis 1870-1970, samt en oversigt over danske og udenlandske Ibsen-produktioner opført i DK 1861 - 1.6.1978. - Bogen er vellykket netop som den introduktion til faget/området forestillingsanalyse,den er tænkt som - og dertil af almen interesse som en nogenlunde lettilgængelig og spændende bog både om Ibsen og om dansk teater i dag. Udmærket ill. - navne- og titelregister, litteraurhenvisn.