Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Den lilla møghætte og pulven


Beskrivelse


Korte, humoristiske historier, som i omskrevet og moderniseret form satiriserer over en række kendte eventyr og deres morale.

Anmeldelser (11)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 31. aug. 2010

Billedbogsudgave af Kiddes ækle eventyr Den lilla Møghætte og Pulven frit efter Grimms Rødhætte. I denne version af eventyret bliver Møghætte savet i stykker til sidst, men jeg vil mene, at børn fra ca. 6 år godt kan afkode humoren i både tekst og billeder.

Den lilla Møghætte besøger sin oldemor med en vognfuld blodpølser. Pulven venter i oldemors seng, men får nok af Møghættes spørgsmål og beder hende om at gå. På vej hjem bliver Møghætte savet i titusind stykker af en skør skovhugger, som gifter sig med Pulven. Billedbogsudgave af et af Kiddes populære ækle eventyr. Sproget er enkelt og rigtig sjovt, hvis man kan lide Kiddes humor. Frank Brahes tegnestil ligger tæt på forfatterens egen stil, og de farverige helsides billeder er fyldt med fart og ballade. Den afdøde Møghætte er ikke særlig skræmmende, men minder lidt om en skiveskåren Pinocchio. Kidde og Brahe har senest udgivet billedbogen Hærge-Hans og Grimme Grete, 2010.

Historien er udgivet som voksentegneserie, samt som børnebogsudgave i bl.a. Ækle æventyr og Grimmere end Grimm. Billedbogsudgaven har meget mindre tekst, og sproget er kraftigt forenklet og mere nutidigt. Den er dog stadig meget tro mod den tidligere udgave i både sprog, tegnestil og humor.

Billedbogsudgave af Kiddes populære ækle eventyr om Møghætte. Vellykket gendigtning for billedbogslæsere, der kan klare et lille gys.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2002

af

af

Karsten Just

d. 15. maj 2002

Litterærlige klassikere, fra 1988 og Den lilla møghætte og pulven fra 1987 er klassikere i Rune T. Kiddes rablende univers. Her tages fat på folkeeventyrene og de store romaner med ironi, anarki og flabethed, som man enten elsker eller afskyer, nogen blid mellemvej findes ikke. Tegnestilen er som tilgangen til stoffet, ubehøvlet og kantet, uden de store falbelader, stilen er bevidst grim, og den passer fremragende til Kiddes besudling af alt og alle. Det gør sig også gældende for Høvlens hund og Ib Å, der gik som serie i Ekstrabladets tillæg, Killroy i 1991. Gadekrydset Hugo Hanibal Herman Hansemand Hagbard Hedespore Hund, er en filosofisk og livsklog hund, som nok kan se livets absurditeter, men vælger at leve med dem, og delagtiggøre sin herre Ib Å og læseren i hvordan livet skal leves, hvor lykken findes, og hvordan livet kan være en gave, når blot man forstår at tage tingene som de kommer. Plat humor, grovheder, ironi og fin humor, en velkommen cocktail, som morer og underholder i al sin påtagede imbecilitet.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kåre Gausdal

d. 18. dec. 2018

Dansk tegneserie i sort/hvid undergrundsstil, velkendt fra forfatterens andre album. Det er korte historier, som satiriserer over kendte eventyr, som Rødhætte, Snehvide, Hans og Grete, Dengrimme ælling o.s.v. Ved at omskrive de kendte eventyr har tegneren fået skroget til historierne uden de store anstrengelser. Det kunstneriske niveau er ikke på højde med de eventyr, historiernesatiriserer over. Som eksempel på niveauet optræder der i historien om Den lilla møghætte og pulven en adfærdsvanskelig skovhugger, som netop har set »Motorsavsmassakren.« Tegnestilen er enkel,uden brug i større grad af tegneseriemediets mange muligheder. Sproget er ind imellem halvsjovt, ind i mellem plat. Historierne er lidt tyndbenede og moralerne efter hver historie halvkedelige. Deter en tegneserie for voksne. Formodentlig får man mest ud af historierne, hvis man kender eventyrene i forvejen. Albummet vil sandsynligvis blive lige så lidt efterspurgt som andre halvtammesort/hvide undergrundsserier.


litteratursiden.dk

d. 26. aug. 2018

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 26. aug. 2018

Eventyret om ’Den Lille Rødhætte’ bliver aldrig det samme igen. I denne version er den lille pige både irriterende og filosofisk og møder pulven og jægeren med sin vogn spækket med blodpølser. Rune T...


Information

d. 12. mar. 2021

af

af

Christian Monggaard

d. 12. mar. 2021


Strip!

Nr. 19 (2002)

af

af

Benni Bødker

Nr. 19 (2002)


Information

d. 24. mar. 1988

af

af

Jørgen Aabenhus

d. 24. mar. 1988


Det fri Aktuelt

d. 2. dec. 1987

af

af

Steffen Larsen

d. 2. dec. 1987


Land & folk

d. 2. feb. 1988

af

af

Carsten Skov

d. 2. feb. 1988


Jydske tidende

d. 4. dec. 1987

af

af

Per Borgaard

d. 4. dec. 1987


Berlingske tidende

d. 24. jan. 1988

af

af

Jakob Stegelmann

d. 24. jan. 1988