Bøger / faglitteratur til børn

Den lille and


Beskrivelse


Billedbog. Om den lille and fra den udklækkes til den bliver flyvefærdig. Desuden afsnit om ænder fra hele verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steen Agger

2007

Der er efterhånden udkommet en del bøger i denne serie, der primært er til oplæsning for og samtale med børn, der endnu ikke har lært at læse. De første handlede om vilde dyr, mens den seneste bog i serien fortæller om kæledyr eller andre dyr, der er tæt på målgruppen. Her drejer det sig om ænder, som vel alle børn kender fra et besøg ved den nærmeste sø. Ligesom i de forrige bøger er fokus lagt på ungernes opvækst, men den fortæller også lidt om de voksne, om gråænder og enkelte andre ænder, om fugletræk og om kendetegn for fugle. Bogen er inddelt i fem kapitler, og til hvert emne er der et spørgsmål med tre svarmuligheder. Når barnet har gættet, kan svaret ses som overskrift på næste side, og brødteksten uddyber emnet. Bogen er illustreret med store og små fotografier med tilhørende illustrationstekst. Teksten indeholder en del ord, som ikke alle små børn umiddelbart kender, men det er fint nok, de skal jo også lære noget, de små. Der findes andre bøger om ænder for målgruppen fx And (2002) i serien Se den vokse. Den fortæller om hvide tamænder. Gråand (2001) i serien Lette Flachsbøger henvender sig først og fremmest til begynderlæsere.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 3 (2007)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 60, nr. 3 (2007)



Informationer og udgaver