Den lille blå serviet : digte for børn

En lille samling på 40 digte, der rent fysisk er en fornøjelse at få i hånden. Ligesom Schnacks tidligere digtsamling for børn Når jeg nynner (1989) er der også her smuk overensstemmelsemellem illustration, layout og tekst. Midnatsblå er således anvendt på flere planer: bogstaverne er blå, de sort/hvide ill. har en blå effektfarve og blå er en egenskab ved eller symbol for detgennemgående tema. Med centrum i et jeg reflekterer digtene over bevidstheden som forestillingsevne, sprog, forståelseskategorier (stort/ småt, op/ned, tid osv.) og over bevidsthedens magt til påén gang at rumme og skabe omverdenen og dens afmagt i forhold til betingelser som f.eks. nat og dag. Det lyder måske tungt, men digtene er enkle og letlæselige og burde derfor kunne bruges tiloplæsning fra o. 5 år, men nok mere sandsynligt som et fremragende bud til de større børn, der skal undervises i genren. Disse digte vil overleve enhver undervisning. De ret få ill. er selvstændigtmeddigtende i forh. tilteksten ved indenfor tekstens essens at fokusere på enkelte elementer i digtene eller ved at indføre elementer i billederne, der ligger udenfor teksten. Streg og stil, derhar en Quentin Blakes hurtighed, kan ses i Vizki: Kiko - den syngende hund (1994).

Læs hele vurderingen

Den lille blå serviet er en digtsamling for børn. Digtene kredser om følelser, stemninger, natur, liv, væren. Et jeg - et barn - er gennemgående person i de 40 nummererede digte. Farvernespiller en meddigtende, symbolsk rolle i digtene, især går farven blå igen, eksempelvis som titlens blå serviet, der henholdsvis optræder som noget let, luftigt, poetisk eller som entryghedsskabende sutteklud, alt efter temperament og tolkning! En sjælden gang nærmer digtet sig en konkret virkelighed, som i digt 10, hvor »...store rovdyr jager små rovdyr« og ».. .politikeresover/måske slet ikke - af skam over krigens tænder«. Det er digte, der 'smager' godt, ord- og tankeassocierende digte, med overraskende og usædvanlig anvendelse af kendte ord og begreber, ikkenødvendigvis betydningsbærende eller meningsskabende i gængs forstand. Det er en smuk bog, med blå, midtstillet tekst og blå ryg med takker ind på den hvide for- og bagside. 8 naivistiske, letgroteske helsides tegninger plus forsideunderstøtter og tolker teksten. Når sproget optræder som digt, henviser det ikke blot til verden, men også til sproget selv, har A. S. skrevet i en andensammenhæng. Det er et udsagn, der passer fint til disse digte, der fremtræder som et poetisk og smukt alternativ til de indimellem noget meningsfuldt alvorlige sammenhænge i skolen.

Læs hele vurderingen