Der er mange store dage, især i børns liv, hvor meget sker for første gang. Fx at få små søskende, at begynde i børnehave og at få sin første ven. Samtalebog for børn fra 4 år.
Bogen begynder med et forord om at forberede sig, sammen med et barn, på de mange store forandringer, livet byder på. Derefter kommer bogen rundt om mange forskellige mærkedage i livet, via små sammenhængende kapitler om en familie med mor, far, tvillinger i børnehavealderen og en nyfødt lillesøster. De vigtige begivenheder, der er med i bogen, er fx: at blive storebror/-søster, at få sin første ven, at begynde i daginstitution, at fejre højtider, at holde fødselsdag, at lære nyt, at sove ude, at begynde i skole, rokketænder, kærester, dødsfald og ægteskab. Hvert emne har et opslag med en lille historie og et oplæg til en snak med barnet. Til slut opfordres læseren til at foreslå andre store dage.
God bog, der kan fungere i familier og daginstitutioner som inspiration til en snak om de store dage. Den kan læses på én gang, eller man kan bruge et enkelt kapitel som basis for en snak. Illustrationerne er fine, udtryksfulde og hyggelige, og viser mennesker med forskellig hudfarve.
Bogen samler mange emner, som plejer at optræde i andre bøger et ad gangen. I serien findes også Den lille bog om store følelserDen lille bog om store ord og Den lille bog om store ord, som er bygget op på samme mådeBogen samler mange emner, som plejer at optræde i andre bøger et ad gangen. I serien findes også Den lille bog om store følelser og , som er bygget op på samme måde.