Den lille død fra 1998 udforsker seksualitetens facetter i en moderne dødedans, hvor nekrofili og sadomasochisme går hånd i hånd med livslede, kærlighedshunger og dødsdrift. Filmen er fransk, nogen vil sige meget fransk, og henvender sig til et publikum, der er nyfigen og grænsesøgende.
Portørerne på retsmedicinsk institut ser saftige pornofilm i vagtstuen som en slags modvægt til de mange kolde, nøgne lig på gangenes hylder. Da liget af den smukke 19-årig Teresa, der er død af for megen speed og extasy, bringes ind, giver Ben efter for sine lyster og skænder den livløse krop. Men kønsakten giver Teresa livet tilbage. Hun vågner op, og i stedet for at angive Ben, opsøger hun ham for at forstå hans sære seksualitet. Det bliver en rejse ind i en sadomasochistisk verden, hvor orgasmens lille død kun er en forsmag på den store altfortærende.
Den lille død er en film, der prøver at orientere sig i seksualitetens labyrint. Den tager sit emne alvorligt, hvor Bunuels Dagens skønhed har et legelystent glimt i øjet og Soderberghs Sex, løgn og video en distanceret intellektualitet. Mest minder filmens tone om Cronenbergs Crash, der gravalvorligt handler om erotisk dødsdrift i arrangerede biluheld.
Ambitionen er stor, men der er tale om en lille film. I en vekselvirkning mellem hurtig krydsklipning og dvælende billeder oparbejdes en hektisk fortælleform, der dog ikke formår at sløre, at filmen er kluntet fortalt. Replikkerne er i særklasse seksuelt ladede.
