Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger

Den lille dramaskole


Beskrivelse


Hvordan spiller man skuespil? Det kan man læse her sammen med gode råd om bl.a. kostumer, rekvisitter og kulisser. Desuden afsnit om at lave film, og mange tricks fra teatrets og filmens verden.
Side 20: Sokkedyr (dekorerede sokker); side 20: Fingerdukker (af vante, filt og karton); side 21: Dukketeater (af papkasse og stof); side 28: Raketter (af plasflaske og papir); side 30-31: Dragter (Konge, hane, hest og sørøver); side 32-33: Masker (af karton eller papmache); side 35: Skæg (af karton og garn); side 35: Parykker (Skaldepande af badehætte og garn); side 35: Næser (af toiletrulle og papmache); side 39: Lydeffekter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 1999

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 12. nov. 1999

Dette er en velillustreret og informationsrig bog for børn om, hvordan man får det bedste resultat, når man vil lave teater. Den vil være velegnet til fritidshjemmet eller fritidsklubben. Bogen kan selvlæses af børn fra 5. kl., og det er nok også den alder, de skal have for at søge oplysninger om et sådant emne i en bog. Yngre børn går typisk bare i gang, når de vil lege teater. Tegningerne afbilder desværre noget yngre børn, men når man læser teksten, og den bliver det vigtigste, kan man godt abstrahere fra det. Det allerbedste vil være, hvis børnene læser bogen sammen med nogle voksne og bruger nogle af ideerne. Så bliver det færdige resultat med garanti også bedre. På 20 dobbeltopslag får man en masse gode tips. Hvert opslag er ens opbygget, så man hurtigt kan blive fortrolig med at finde de konkrete oplysninger, man har brug for. Der er en overskrift, et overordnet hovedindhold, og dernæst følger forskellige praktiske projekter, hvoraf mange er nemme at prøve af. Bagest er der en ordliste samt en god litteraturliste med velegnede suppleringsbøger.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 1999

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 12. nov. 1999

"At være eller ikke være" – her er en bog om hvordan man iscenesætter og spiller skuespil. Ideer til hvordan man sætter et teaterstykke op, bygger et dukketeater, laver en film m.m. Bogen er opdelt i 21 opslag, som omhandler hver sit emne, såsom: Musik og bevægelse, scenetricks, komik, kostumer, sminke, lyd, stumfilm osv. På bogens sider er der farvede spalter med nyttige tips og fakta. Ved første øjekast virker bogen meget uoverskuelig og lidt rodet, og man har svært ved at danne sig et overblik, men efterhånden som man giver sig i kast med bogen, opdager man at den rummer utroligt mange oplysninger og informationer. Der er mange tegnede illustrationer, som viser hvordan man kan udføre de forskellige ting. En bog som kan inspirerer og give gode ideer til børn og voksne, som står og skal i gang med at sætte en forestilling op. Bogen kan også bruges som farvestrålende bladrebog for nysgerrige sjæle, med hang til skuespil. For børn fra 10-11 år.