Enken Holly er flyttet hjem til smukke York og får arbejde i en skøn, gammel genbrugs- og antikvitetsbutik. I en mystisk æske finder hun et spor fra en gammel, ulykkelig kærlighedshistorie. Men hun får både brug for hjælp til at løse gåden og til at turde elske igen. For alle, der kan lide engelske feel good-romaner.
Holly er i sorg efter at have mistet sin mand alt for tidligt. Hun får et deltidsjob i en gammel genbrugs- og antikvitetsforretning, som er fyldt med kuriositeter og historie. De gamle ting i butikken bærer på hver deres historie. Men da der dukker en gammel ring op med aner fra fortidens pyramideudgravninger i Egypten, viser det sig at trække tråde til en tragisk kærlighedshistorie, som aldrig er blevet kendt i offentligheden. Holly får både hjælp og opmærksomhed fra to meget forskellige mænd: Den tilbageholdende juveler, Will, som for nylig at blevet værge for sin 4-årige niece, og den frembrusende, men lækre arkæologiprofessor, Ciaran. Tør hun også åbne sit hjerte for en af dem og hvem skal hun vælge?.
Sød og skøn feel good-roman, komplet med både et historisk mysterium, kærlighed og gamle antikviteter. Holly Hepburns beskrivelser af den fine butik emmer så varmt af hygge og glæden ved gamle ting, at man får lyst til at høre endnu flere historier fra butikken.
Nyd også disse to svenske serier fyldt med antikviteter og kærlighed: "Ingen har alt, alle har noget" og "Vejen til Söderberga".