Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den lille heks og den røde måne


Beskrivelse


Den lille heks finder opskriften på en kur, da Alfi har fået hikke. Alfi skal snuppe en slurk af lyset fra den røde måne. Men Trolle vil ikke med. Han bærer på en hemmelighed, som de andre måske vil grine af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juli 2018

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 17. juli 2018

Alfi har fået hikke. I Heksens bog "Hexikon" finder de opskriften på en kur. Alfi skal snuppe en slurk af lyset fra den røde måne. De må alle afsted, men Trolle vil ikke med. Han bærer på en hemmelighed. Selvstændig læsning fra 7 år.

Bogen handler sig om hemmeligheder, troværdighed og at kunne stole på hinanden. Alfi får Trolles hemmelighed, som hun lover at holde tæt med. Alligevel får hun, uden omtanke, fortalt den til de andre, og Trolle tager hævn. Heldigvis ender de som gode venner.

Bogen har et lækkert layout og er i hardcover. Charlotte Fleischer er både forfatter og illustrator til denne bog og til resten af serien om "Den lille Heks". Illustrationerne er farverige og humoristiske. De dækker over hele opslag, og de er med til at udvide teksten, som bliver lettere at læse og forstå. Teksten er sat i små afsnit, og der er fortrinsvis brugt direkte tale. Det er samme persongalleri som i de øvrige bøger om "Den lille Heks", men bogen kan sagtens læses uafhængigt. Alle personerne præsenteres forrest på smudsbladet. Bogens indhold ligner indholdet i de øvrige. Der er et problem, som personerne, med en fantasifuld og humoristisk tilgang, løser i fællesskab.

De andre bøgerne om "Den lille Heks" anbefales og også serien om "Nomerne", der ligeledes foregår i et fantasifuldt univers, hvor opgaver og gåder skal løses. Læs fx Hajsværdet (Letlæsningsudgave).



Informationer og udgaver