Dette er 9. bind i serien om den lille heks. Også denne er med et lavt lix-tal og kan læses af øvede begynderlæsere. Layout og illustrationer er som i de foregående bøger. Bogstavtyperne er store, og hver side har kun lidt tekst. Denne understøttes af de sjove og farvestrålende tegninger, der også supplerer med morsomme sidehandlinger. I dette bind møder vi en sørgmodig Trolle. Han får aldrig besøg, og det piner ham. Selvfølgelig gør heksen noget ved det, og det resulterer i, at hun, Alfi, kragen og Guffe overnatter hos Trolle, og bogen ender roligt og rart. Personernes temperamenter og kendetegn kommer vældig tydeligt frem i mødet med Trolles ikke alt for propre hule samt hans nybagte boller med friske, indbagte biller, og det fremmer i høj grad morskaben, specielt Alfis sarthed. Det er dejligt at møde et gemyt som den lille heks. Hun er positiv, glad, tolerant, venlig og yderst socialt indstillet. Dette er hun uden at være kedelig og konturløs, der er "gang" i hende. En person med disse egenskaber har mange børn godt af at stifte bekendtskab med.