Bøger / skønlitteratur til børn

Den lille krokodille, der fik tandpine


Beskrivelse


Billedbog. Den lille krokodille har en slem tandpine. Den får gode råd om tandpleje af elefanten, løven, giraffen og de andre dyr i junglen. Men først da den møder en lille rød fugl får den at vide hvad smerterne skyldes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 20. feb. 2014

Billedbog for børn i alderen 3-6 år, der har lyst til en sød historie om tandpleje, tandpine og dyr i junglen. Velegnet som højtlæsning og motivation til at pleje tænderne.

Forfatteren, der også er illustrator, debuterer med denne billedbog om tandpine og tandpleje. Den lille krokodille har fået en frygtelig tandpine. Den spørger sine venner elefanten, giraffen, løven og de andre dyr i junglen om hvad den skal gøre. Rådene er mange: være flittig med tandbørsten, bruge tandpasta, tandtråd og mundskyl, samt ikke spise slik, men sund mad og grøntsager. Den lille krokodille har gjort det hele. Alligevel gør det ondt i dens tænder. Heldigvis møder den en lille rød fugl, som er tandlæge. En sød historie i et enkelt sprog, der flot formidler viden om tandpleje til målgruppen. Lækkert layout med farverige animerede illustrationer, der med mange vedkommende detaljer skaber bogens visuelle helhed.

En anden sød historie om at børste tænder kunne være Også drager skal børste tænder af Iris Rossbach. Når talen falder på tænder og tandpleje, må man ikke glemme Thorbjørn Egners oplæsningsklassiker Karius og Baktus.

Sød historie fra junglen med formidling af viden om tandpleje til målgruppen. Enkelt sprog med farverige animerede illustrationer. Forfatter/illustrators billedbogs debut.