lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Bøger / skønlitteratur til børn / noveller
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Tommelise
H.C. Andersen (f. 1805)
Fra alle os til alle jer
Walt Disney (firma)
Snedronningen
H.C. Andersen (f. 1805)
Rita & Krokodille - pindsvinet
Siri Melchior
Lær nogle søde ord at kende med Mumi og Lille My
Riina Kaarla
Nisserim og narrestreger : 24 dage med remser og julesjov
Lotte Salling
Vitello ridser en bil
Kim Fupz Aakeson
Hr. Brum ser fodbold hver lørdag
Daniel Napp
En kæmpe i huset
Rosalinde Bonnet
En lille odder
Kathrin Wessel
d. 19. mar. 2020
af
af
Morten Halskov Jensen
d. 19. mar. 2020
Billedbog med H.C. Andersens klassiske fortælling om en lille pige, der nytårsaften går barfodet rundt i sneen for at sælge tændstikker. Til oplæsning for børn i alderen 6-9 år, der kan tåle en sørgelig historie.
H.C. Andersens udødelige eventyr om den lille pige med svovlstikkerne, eller tændstikkerne som vi kalder dem i dag. Det er vinter og koldt i byen. En lille pige i en tynd kjole går med bare fødder rundt i gaderne. Hun har mistet sine sko og fryser om fødderne. Men da hun ikke har solgt en eneste af de tændstikker hun har fået med af sin far, så har hun ikke lyst til at tage hjem, fordi hun frygter at han vil slå hende. Hun kryber i ly mellem nogle huse for at hvile sig. For dog at få lidt varme, tænder hun tændstikkerne en efter en og oplever ved deres små flammer det ene storslåede syn efter det andet. Illustrationer i farver.
Fortællingen har meget at byde på, også i dag, så mange år efter at den blev skrevet. Teksten har bibeholdt en gammeldags tone. Illustrationerne er flotte og fulde af stemning. De bidrager med farverne og detaljerne i stregen til historiens kontrast mellem kulde og varme, liv og død. Ser man bort fra de små typer teksten er sat med, der sine steder er svære at læse på grund af baggrunden, så er bogen velegnet til højtlæsning.
I samme serie med H. C. Andersens eventyr og Lars Gabel som illustrator findes også FyrtøjetSnedronningen (Ill. Lars Gabel) og Snedronningen (Ill. Lars Gabel)I samme serie med H. C. Andersens eventyr og Lars Gabel som illustrator findes også Fyrtøjet (Ill. Lars Gabel) og (Ill. Lars Gabel).
d. 18. dec. 2018
af
af
Ole Frøslev Christensen (skole)
d. 18. dec. 2018
Umiddelbart en lækkert illustreret udgave af H.C.A.s eventyr. Originalteksten i ny retskrivning. En skraveret tegnestil med fint nuancerede pastelfarver dækker hele dobbeltsider. Man opdagerdog hurtigt, at der er noget galt. Lad mig referere fra billederne: En sund pige klædt i pjalter færdes i en by af ubestemmelig nationalitet. Her lever kun få ældre mennesker og børn. De færdesskyggeagtigt med bøjede hoveder som de sidste overlevende i en pestramt by. Beslutsomt begynder pigen at stryge svovlstikker, og vi ser de 4 drømmesyn rimeligt illustreret. Himmelflugten med mormortangerer dog det sødladne. 2 bedsteborger-ægtepar fra 30'rne ser til slut forbavset og let bebrejdende på den døde pige, som stadig ser sund og frisk ud. Bogen er alt i alt en trist og udramatiskhistorie, - og det er H.C.A.s fortælling i hvert fald ikke! Selv om bogens hensigt angiveligt er at opbygge en kristen moral og karakter hos børn, virker det overflødigt at afrunde H.C.A.s tekstmed et bibelcitat. Derfindes i dag mange H.C.A.-billedbøger af høj kvalitet. Denne bog viser, hvor svær opgaven er. Ønsker man dette eventyr, så køb hellere et ekstra eksemplar af Kaj Beckmansbilledbog (Gyldendal 1981). Her fortæller billederne nemlig H.C.A.s historie.
d. 18. dec. 2018
af
af
Birgit Juhl Andersen (børn)
d. 18. dec. 2018
En ny billedbogsudgave, denne gang i A4 højformat, med i alt 11 akvareller i douce farver, skraveret med tusch. Hovedindtrykket er mørkt. Ill. fylder hele opslaget, teksten er sat i lyseområder, så den er ikke svær at se. Teksten er stort set HCA's. Der er dog anvendt moderne retskrivning, en del punktummer er indføjet og ganske få vendinger er omskrevet, hvilket jeg finder er enuvane: svært forståelige passager bør forklares, ikke fjernes eller ændres i bøger, der er beregnet på at læses af barn og voksen sammen. Bogen slutter med citat af Mattæus Evangeliet, kap. 5, vers3-8. En sammenligning med Gyldendals udg. med Kaj Beckmans ill. (1981) faldt ubetinget ud til sidstnævntes fordel. 1: der er ikke her ændret i teksten, på nær den moderne retskrivning. 2: Beckmanstynde, blåfrosne og lidt snavsede pige virker langt stærkere end TMH's relativt velplejede og rundkindede barn. 3: Mormor'en er hos Beckman tilpas flygtig, hvor hun i foreliggende udgave ertemmelig bastant. 4:Bibelcitatet virker overflødigt, tolkningsmuligheden ligger lige for. T. M. Henrichsens udgave kan dog godt anvendes til børn fra 5 år, men Beckmans er en langt bedreinvestering.
d. 18. dec. 2018
af
af
Birgit Juhl Andersen
d. 18. dec. 2018
Det kendte eventyr er hermed illustreret tre gange inden for en kort årrække: Kaj Beckman, Gyldendal 1981; Toril Marö Henrichsen, Scandinavia 1984 og nu en nydelig udgave af JM. I en tidligerelektørudtalelse fremhævede jeg Kaj Beckmans ill. på bekostning af TMH og sammenliger derfor her kun JM med Beckman. - Teksten i de to udgaver er ens, altså korrekte gengivelse af HCA, men i moderneretskrivning. JM anvender højformat til de i alt tolv farveakvareller, hvor KB valgte tværformat til sine tretten ill. JM's pige er tynd og bleg med fine regelmæssige træk og delvis laset, delvislappet tøj. Hun virker ren og har ikke det kronisk forkølede udseende, som KB's pige. Det er stort set de samme passager (naturligt nok), der er afbildede. JM markerer dog (fint!), hvor tomt derbliver, når svovlstikken går ud, mens KB lader det ene syn afløse det andet. JM's miljø finder jeg for glat, nærmest sterilt - der er ikke antydning af snavs og skidt i gaderne, ikke andreforhutlede personer.Konklusionen bliver, at JM's illustrationer bestemt ikke er dårlige, de er lettere at gå til end KB's og knapt så knugende, men samtidig mindre troværdige. Anvendelse fra femår.
d. 18. dec. 2018
af
af
Tage Aarup (skole)
d. 18. dec. 2018
Den lille pige med svovlstikkerne - poetisk, barsk og socialrealistisk. Har HCA mon med denne lille fortælling villet forsøge sig som samfundskritiker? - er det en kritisk anklage rettet moduduelige og umenneskelige forældre? - eller er historien kun tænkt anvendt (som det oftest er tilfældet) som oplæsning for mindre børn for at vække deres medlidenhed - og nej, hvor er det synd! -Hvem ved, men god er historien i alt fald - ikke mindst i denne nye billedbogsudgave, som Jan Mogensen har illustreret med ganske fremragende tegninger. Med bløde pastelfarver har han fint oggribende skabt billeder, der overbevisende falder i tråd med fortællingens stil og karakter. - Selv om fortællingen findes i mange andre eventyrsamlinger, så er Jan Mogensens bud på, hvordan denskal illustreres, resulteret i en så fin og helstøbt og fornem billedbog, så jeg varmt kan anbefale, at bogen anskaffes til alle bibliotekstyper.
d. 18. dec. 2018
af
af
Gitta Jürgensen
d. 18. dec. 2018
Det er et af H. C. Andersens allermest sørgelige eventyr om den lille pige, der sælger tændstikker, og som en kold nytårsnat fryser ihjel i en krog mellem husene. Svend Otto S.' storenaturalistiske akvareller passer utroligt fint til historien. Han rammer den helt rigtige atmosfære og genskaber tiden og bymiljøet i gamle dage, så billedoplevelse og tekst smelter sammen til ensmuk oplevelsesmættet helhed. Illustrationerne afspejler med deres forskellige farveholdning og udtryk, de forskellige lag, der er i eventyret. Det er kontrasten mellem virkelighedens verden ogdrømmesynet, når tændstikken stryges. De kølige, frosne billeder af den lille ensomme pige i den kolde mørke krog gør ondt langt ind i hjertet. Når hun stryger tændstikken, og vi kigger ind i denfine stue, er billeder i varme, gyldent/orange farver. Her er klar til nytårsfest, juletræ og gåsesteg. På det sidste billede står en lille gruppe voksne og børn og ser på den lille pige. En af demer H. C. Andersen med sin højehat. En lille pudsig detalje, som en hilsen til forfatteren. Der findes i forvejen flere andre billedbogsgaver af eventyret: Kaj Beckmans fra 1981 med naivistiske,collageagtige billeder, og Jan Mogensens fra 1986 med kølige, lidt udtryksløse akvareller. Svend Otto S.' er nok den som harmonerer bedst med H. C. Andersens eventyrunivers og vores danskeeventyrtradition. En dejlig, gennemført eventyrbilledbog.
d. 18. dec. 2018
af
af
Ole Frøslev Christensen (skole)
d. 18. dec. 2018
Endnu en fornem H. C. Andersenbilledbog fra en af vore fineste børnebogsillustratorer. Den stærke og stramme tekst, der tvinger ethvert barn til lydhørhed er fulgt op af store og dejligeblyantsakvareller, tekstro og medlevende og med Svend Otto S' usvigelige sans for atmosfære og detaljer i tidsbilledet. Som i Sikken voldsom trængsel og alarm viser han os julen set fra deunderpriviligeredes side. Ja, her er vi næsten ved den yderste grænse for menneskelig nød og fattigdom. Men som H. C. Andersen bruger Svend Otto S også poesien og skaber dermed et langt stærkere oggribende billede end nok så massive elendighedsskildringer. Indignationen ligger ikke i udtrykket, men vækkes hos læseren. Det understreger Svend Otto S ved at lade digteren optræde som nysgerrigtilskuer i det lille opløb i den kolde morgenstund. Det er imponerende, at dansk billedbogskunst er i stand til at markere sig så stærkt i det store udbud.
d. 11. okt. 2004
af
af
Lene Kristiansen
d. 11. okt. 2004
"Vist lyder det smukt, og det ligner, men der mangler dog noget". Citatet er fra Nattergalen, et af de eventyr, der sammen med Den lille pige med svovlstikkerne, Den grimme ælling, Fyrtøjet og Kejserens nye klæder bliver genfortalt af Bödvar Gudmundsson i ligeså mange billedbøger. Og citatet angiver meget præcist den følelse, man sidder med, for selvom forkortelserne er sket så eventyrene fungerer og også genfortalt med respekt, ja, så mangler netop alt det eventyrlige H.C. Andersen kunne med ord, - formodentlig (jeg gætter) i et ønske om at gøre eventyrene lettere tilgængelige og sprogligt mere tidssvarende? Tilbage står 5 forunderlige eventyr, men, efter min mening, uden eventyrenes oprindelige poesi. Thórarinn Leifssons illustrationer er også langt fra det poetiske. Med figurer som Mester Jakel-dukker med stive ansigter og indimellem voldsomme grimasser giver han et meget massivt modspil til eventyrteksten, og det enkle udtryk er sammen med en ofte mørkere farveskala med til at trække de mere dystre/uhyggelige sider frem. En batikagtig baggrund utydeliggør af og til teksten. 200-året vil uden tvivl afføde mange bøger og mange fortolkninger - her et af de mindre traditionelle og nok også mere provokerende. Højtlæsning fra 5 år, selvlæsning fra 3-4. kl. (ca. 9 år).
d. 2. apr. 1987
af
af
Henning Mørch Sørensen
d. 2. apr. 1987
d. 3. dec. 1986
af
af
Herman Oschlak
d. 3. dec. 1986
d. 3. dec. 1984
af
af
Ellen Buttenschøn
d. 3. dec. 1984
Årg. 23, nr. 50 (1992)
af
af
IE
Årg. 23, nr. 50 (1992)
d. 20. nov. 1992
af
af
Marie Tatzlaff
d. 20. nov. 1992