Bøger / skønlitteratur til børn

Den lille planteskole


Beskrivelse


Billedbog. Mille og mormor sår blomster og grønsager i potter og spande. Det er sjovt at se planterne spire og at passe dem godt. Men allersjovest at høste egne kartofler og plukke sine egne blomster.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2000

af

af

Tove Delica

d. 4. maj 2000

I serien er hidtil kommet bøger om at lære at læse, regne, male og lære engelsk. Her er det blevet forår, og mormor viser Mille, som vi kender fra de tidligere bøger, hvordan hun kan så blomster og grøntsager i vindueskarmen og på verandaen. I potter, gryder og mælkekartoner sår de solsikker, morgenfruer, radiser m.m. og siden lægges kartofler i spande. Mille passer spændt sine planter, og kan siden stolt høste frugten af sine anstrengelser. Til slut berettes om anvendelsen af tingene, bl.a. solsikkefrø til fuglefoder og morgenfrueblade til salve. Bogen er instruktiv og indbydende med en mængde gode og nemme tips, der giver den voksne læser og børn fra 5 år lyst til at gå i gang selv. Mange søde og livlige tegninger viser nøje, hvad der fortælles om. 4 sider med farvefotos er desværre uskarpe. Bibliotekerne har længe manglet en ny bog til aldersgruppen om dette spændende emne.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2000

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 4. maj 2000

Sød og hyggelig lille fagbilledbog om at lave en veranda-/altanhave. Mormor har foræret Mille nogle frøposer og hjælper hende meget pædagogisk med at ordne blomsterpotter, lave navnepinde, så urter, grøntsager og blomster. Derefter bliver planterne passet, der bliver høstet, gemt frø og lavet en masse ud af høsten lige fra hjulkorneisterninger over morgenfruesalve til fuglefoder – og så venter Mille igen på foråret. Bogen er opbygget af en række opslag, der har hver deres emne. Den ret omfattende tekst, der skal læses op for målgruppen illustrerer fint de mange informative, hyggelige og pædagogiske tegninger i klare farver, der krydres med fotos af kimplanter og frøstande. Alt i alt en anvendelig bog til emnearbejder i indskolingen/SFO samt til hjemmebrug, hvor familien kan inspireres til at gøre som Mille og mormor.



Informationer og udgaver