En klassiker genfortalt for børn. En poetisk fortælling om et venskab mellem en lille prins og en pilot. Om ensomhed, kærlighed og om at kunne se med sit hjerte. Højtlæsning for 6-10 år.
En pilot nødlander med sit fly midt i ørkenen. Her møder han en lille prins, som har forladt sit hjem på planeten B612 for at rejse ud i universet og finde sig en ven. Den lille prins besøger andre planeter og møder både en konge, som holder af at befale, og en travl forretningsmand, som ikke vil spilde sin tid. Til sidst besøger han planeten Jorden og møder piloten. Bogens genfortæller, Elisabeth Kiertzner, er også kendt som forfatter til serien om "Omar, Bruno og Mussa", fx Omar, Bruno og Mussa gør alle glade (undtagen dyrehandleren).
Flot udgave af den klassiske franske fortælling. Fint genfortalt i et moderne og børnevenligt sprog, så også yngre læsere kan få glæde af denne smukke historie om store emner som kærlighed, ensomhed, venskab og døden. Illustrationerne er de originale af Antoine De Saint-Exupéry, men fremstår skarpere og med kraftigere farver. Bogen har en flot forside og er trykt på kraftigt papir.
Udkom første gang på dansk i 1950, og denne genfortælling er baseret på udgaven fra 2017, Den lille prinsEn dag med den lille prins (Ved Bjørn Bredal). Tidligere udgaver henvender sig mest til større børn fra 14 år og voksne, men En dag med den lille prins er en pegebog, som introducerer klassikeren for de allermindste fra 1-3 årUdkom første gang på dansk i 1950, og denne genfortælling er baseret på udgaven fra 2017, Den lille prins (Ved Bjørn Bredal). Tidligere udgaver henvender sig mest til større børn fra 14 år og voksne, men er en pegebog, som introducerer klassikeren for de allermindste fra 1-3 år.