Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Den lille prins


Beskrivelse


Tegneserie. Efter en nødlanding i den nordafrikanske ørken møder piloten en lille dreng, der fortæller om sin rejse til jorden. Undervejs har drengen besøgt mange forskellige planeter, alle beboet af sære voksne.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2009

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. mar. 2009

Tegneserieversionen af Den lille prins henvender sig ligesom bogforlægget til store børn, unge og - ikke mindst - til voksne.

Joann Sfar kender danskerne fra de frodigt fabulerende fortællinger om Rabbinerens kat, som rummer meget af den samme vemodige og bittersøde humor som Den lille prins. Eftersom Sfars poetiske og naivt-uskyldige tegninger faktisk minder temmelig meget om Saint-Exupérys egne illustrationer til Den lille prins, forstår man godt, hvorfor det netop er faldet i Sfars lod at give sin version af det nyklassiske eventyr fra 1943. Sfar gengiver indholdet i Saint-Exupérys beretning loyalt, men tilfører det samtidig en personlig vinkel ved at tildele fortælleren, piloten, en langt større rolle end i det oprindelige forlæg. Resultatet er blevet en fin og kongenial fortolkning af Saint-Exupérys moderne myte, klart farvelagt af Brigitte Findakly.

Sfar tilhører den unge generation af franske tegneserietegnere, som bl.a. tæller navne som Blutch og Blain, og som er karakteriseret ved deres bevidst sjuskede udtryksform, hvor de tilsyneladende løst henkastede streger dækker over store følelsesmæssige dybder.

Den lille prins har med rette vundet flere tegneseriepriser i Frankrig, og tegneren giver nyt liv til Saint-Exupérys smukke fabel om mødet mellem barnets verden og den voksnes verden. Johannes Møllehave har skrevet et kort, rimet forord til den danske udgave.


Berlingske tidende

d. 9. apr. 2009

af

af

Kristian Lindberg

d. 9. apr. 2009


Information

d. 23. apr. 2009

af

af

Benni Bødker

d. 23. apr. 2009


Politiken

d. 28. mar. 2009

af

af

Søren Vinterberg

d. 28. mar. 2009



Informationer og udgaver