Bøger / skønlitteratur for børn / eventyr

Den lille Rødhætte


Beskrivelse


Billedbog. Der var engang en lille pige, der hed Rødhætte. På vej over til sin syge bedstemor møder Rødhætte ulven. Han æder bedstemor og er lige ved at æde Rødhætte ...

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 1996

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 11. sep. 1996

Det klassiske eventyr findes i et utal af samlinger, men der er faktisk langt mellem separatudgaverne. Denne her er genfortalt ret tæt på Grimms tekst, men sprogligt forenklet og en smule forkortet - måske for at få tekstblokkene til at passe med de samtrykte illustrationer? - med en opblødning og afdramatisering til følge. Her er fx ingen sten i maven på ræven - den dør vist af et hjerteslag! Teksten er meget åbent sat med temmelig store typer i verssatte blokke i og omkring billederne i forskellige formater. Der er flere store over hele opslag med teksten anbragt oveni og mindre billeder fordelt ned over siden. Det er helt enkle og letopfattelige gengivelser af handlingen med en yderligere afdramatisering i retning af det idylliske og harmløse. Specielt er der kælet for en vrimmel af dyr og planter i naturskildringen, mens interiører er mere sparsomt og slapt skildret og personerne næsten anonymt forenklede. Det er ganske venlige og søde billeder med ræven udklædt som rokokokavaler og en meget storøjet Rødhætte. Udgaven må være bedst til oplæsning inden skolealderen, men den helt enkle tekst kan også selvlæses allerede fra 2.-3. klasse, hvor eventyret kan være kendt i forvejen.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 1996

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 11. sep. 1996

Den lille Rødhætte går endnu engang turen til bedstemors hus med kage og vin, og ulven lurer stadig, hvor skoven er tættest. Denne gang kommer Rødhætte galt afsted i en mere snakkesalig version end Grimms, udmærket genfortalt fra engelsk. Ulven er klædt ud som en lapset engelsk gentleman fra forrige århundrede, og signalerer dermed, at billederne lægger vægten på at fremstille og afsløre ulvens snuhed fremfor dens dyrisk farlige side, den der er kernen i f.eks Svend Ottos og Jan Gustavssons stemningsmættede versioner. Dette bliver dermed en mere letbenet og mindre engagerende - men for nogle måske også mere spiselig (sic!) - version af Rødhætte. Køn og nydelig er den med sine klare vandfarver, små søde dyr, pæne blomster og kugleøjede lillepige-Rødhætte, og den kan nydes med sindsro af enhver fra 3 år. I forhold til Carlsens serie Eventyr for dig og mig, der indtil nu har lagt en markeret og fornyende linje for sine udgivelser, ser det efter to bedømte titler ud til, at bestræbelsen for Flachs serien er det trygge, internationale mainstream image. Illustrator kender vi iøvrigt fra bl.a. Viffer (1995).



Informationer og udgaver