Dette er beretningen om en pige, der fra helt lille helst skal passe sig selv og snart også varte sine forældre op. Hun konkluderer, at de store er små indeni, og hun, der er lille, må så altså være den store. Så hun glæder sig til at blive voksen og få et barn, så hun endelig selv kan blive passet og få tid til at lege. Med en vis distance og i en let ironisk og let humoristisk tone behandles temaet omsorgssvigt i en billedbog. De enkle, grove og uskønne stregtegninger understreger med få attituder stemningsskift, følelser og handlingsforløb, fremhævet af farvede baggrundsflader. Teksten er bredt fortællende og god at læse op, den tegner nogle situationer, der vil more de mindste klasser med deres venden op og ned på tingene. Også barnets fundamentale behov vil de kunne genkende. Men det er mere oplagt at læse og diskutere den med større børn og et indslag på et forældremøde ville også være en spændende mulighed. Bogen tangerer den genre, der i overdrivelsen mestrer at holde et spejl op og få os til at reflektere. Og så kan vi glæde os over, at pigen knækker koden og handler helt anderledes, end hun forestillede sig.