Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Den magiske nom

Del af Nomerne

Beskrivelse


Nomen Menza keder sig og driller de andre nomer. En gammel nom sender Menza ud i skoven. Her finder han en sær sten, og da han lægger sig på den, begynder der at ske magiske ting.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2016

af

af

Inge Lykke

d. 19. dec. 2016

Hvad er magi egentlig? Nomen Menza drømmer om at kunne magi. Ved hjælp af en gammel nom får Menza en dag sit ønske opfyldt. Læs selv til børn på 7-8 år.

Nomen Menza keder sig. Han driller de andre nomer. Han ville ønske, at han kunne magi. En gammel nom tager fat i Menza og siger, at han skal gå ud i skoven. "Du har glemt noget ude i skoven," siger den gamle. Her ude finder Menza en sær sten. Han lægger sig på stenen og siger: "Bare her var et legehus." PLOF - så skyder der et legehus op af sandet. Menza ønsker og ønsker og på magisk vis, skyder de ønskede ting op af sandet. Teksten er sat med store typer. Enkelte dele af teksten står i talebobler. Illustrationerne fylder mere end teksten på siderne. Bogen har lix 12.

Bogen har nogle fantastisk flotte, farverige og medfortællende illustrationer, som helt klart vil tiltrække mange drenge. Nomerne er tegnet så de ligner ninjaer. Nomerne kan også være gode krigere, som bekæmper det onde. En fin drengebog, som taler til fantasien.

Der findes en originaludgave fra 2012: Den magiske nomNinja i fareNinja Niller vender tilbage. Her er der tale om en billedbog. Bøgerne kan sammenlignes med serien om Neko fx Ninja i fare og serien om Ninja Niller fx Ninja Niller vender tilbage. Der er mere tekst i sidstnævnte serieDer findes en originaludgave fra 2012: Den magiske nom. Her er der tale om en billedbog. Bøgerne kan sammenlignes med serien om Neko fx og serien om Ninja Niller fx Ninja Niller vender tilbage. Der er mere tekst i sidstnævnte serieDer findes en originaludgave fra 2012: Den magiske nom. Her er der tale om en billedbog. Bøgerne kan sammenlignes med serien om Neko fx Ninja i fare og serien om Ninja Niller fx . Der er mere tekst i sidstnævnte serie.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 10. sep. 2012

For 3-5-årige drengebørn, der kan lide skæg, ballade og flotte, farvestrålende illustrationer. De 7-8-årige drenge vil nyde at læse bøgerne selv.

Jan Kjær er en produktiv forfatter og illustrator. Han har skrevet og illustreret fantasy-bøger for de 8-12-årige og faglitteratur for samme aldersgruppe om at tegne manga. Hans egen tegnestil er inspireret af de japanske tegneserier, det afspejler sig også i disse to bøger, der er en slags hybrid mellem billedbøger og tegneserier. Handlingen udspiller sig blandt et lille folk nomerne, hver bog har en hovedperson, der er i centrum for de fleste af begivenhederne. Menza keder sig og driller de andre nomer, men så giver troldmanden ham en vidunderlig gave, fantasien. Thero skal vogte Nomertræet, egentlig skulle hans ven Thok hjælpe ham, men han vil hellere slappe af. Mon det lykkes Thero at forsvare træet mod de flyvende bærtyve? Hvor bogen om Menza har en klar morale, er historien om Thero ren underholdning. Illustrationerne er enkle og overskuelige, og fortællingerne er lette at følge med i. Mon ikke vi kommer til at stifte bekendtskab med flere nomer og deres univers.

Bøgerne minder om billedbøgerne om smølferne, hvor handlingen ligeledes udspilles i et univers, befolket af små væsner, og hvor de kendte blå figurer er karakteriseret ved helt specifikke egenskaber.

Underholdning for fuld udblæsning for små drenge, der kan lide en actionpræget historie og flotte illustrationer. Bøgerne ligner begyndelsen på en længere saga om nomerne.