Forfatteren er englænder, og ved siden af at være gartner skriver han også i det lækre engelske tidsskrift Country Life. Han slår til lyd for, at man i højere grad dyrker sin have i pagt med de naturlige vækstbetingelser på stedet, og at man skaber efterligninger af naturens plantesamfund. F.eks. ved at lave sin almindelige græsplæne om til en blomstereng, hvor forskellige græsarter sammen med vilde blomster indgår i et farverigt sammenspil. Når den først er etableret, skulle den efter sigende passe sig selv. Han anbefaler dog, at man enten laver stier gennem eller slår græsset rundt om blomsterengen, for at naboerne kan se, man ikke bare lader stå til. Så det kan åbenbart også blive for meget natur. Klimaet i England er mildere end her, og der er forslag til alternativer til arter, der ikke kan klare sig i Danmark. I teksten nævnes planternes danske navne, men i haveplanerne og i registret må man nøjes med de latinske betegnelser. Som illustrationer er der de traditionelle diagrammer med forslag til plantesammensætninger og, ikke mindst, mængder af rent ud pragtfulde farvefotografier fra haver. Billeder, der kan hensætte enhver haveentutiast i drømme om at kunne skabe noget lige så smukt. En fin inspirationsbog til de lange aftener uden for havesæsonen.