Bøger / faglitteratur til børn

Den nye tænketanken : 111 grublerier


Beskrivelse


Opgaver der kræver logisk tænkning. Med løsninger sidst i bogen. Sværhedsgraden er stigende i løbet af bogen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2000

af

af

Søren Brunbech

d. 13. okt. 2000

Forfatteren følger op på sin Tænketanken : 117 grublerier (1999) med 111 nye af slagsen. Det er hovedbrud der appellerer til den logiske og matematiske sans, og for nogles vedkommende er de en tand nemmere end dem fra første samling. Så kvikke folkeskoleelever kan måske nok føle sig fristede, men målgruppen er nu mest voksne der har lyst til at knække nødder. Det er opgaver der kan løses på rejser, i køer og i ventesale. Enkelte kan man klare i hovedet, men ved de fleste har man behov for at skrive i marginen (og hvis det er bibliotekets bog, selvfølgelig på et papir ved siden af). Det er ingen skade til hvis man kan lidt matematik på grundniveau og for eksempel kan håndtere en andengradsligning. Forfatteren pakker de matematiske og logiske hovedbrud ind i små historier, der tit ikke er uden lune. Facitlisten bagerst i bogen er prisværdigt udførlig og giver gode forklaringer på hvordan den enkelte opgave skal gribes an.