Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den øde ø


Beskrivelse


Tom og Per låner en båd uden at have fået lov. De strander på en øde ø. De må prøve at klare sig og håbe på at de snart bliver fundet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 1999

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 30. juni 1999

En læsepædagogisk velbearbejdet bog til den første læsning. Drengene Tom og Per bliver inviteret på fisketur af Olsen i hans robåd. Næste dag vil de to drenge også gerne ud at sejle, men Olsen har ikke tid. Selvom de ved de ikke må, tager Tom og Per alene ud i Olsens båd – det går galt. De mister årerne, og det blæser op. Heldigvis strander de på en lille ø og bliver efter nogen tid reddet af en helikopter. Tekstmængden er temmelig omfattende sammenlignet med andre bøger til den første læsning. Men ca. hveranden side er en sort/hvid illustration der knytter sig tæt til teksten. Samtidig er alle ord stavelsesdelt, og nogle ord står med fed skrift og illustreres separat nederst på siden. Bogen vil være velegnet til læsetræning i specialundervisningen og til undervisning af fremmedsprogede elever. Men den kan også lystlæses af bogslugerne fra slutningen af 1. klasse. Der er indtil videre udkommet fire titler i serien En bog om Tom og Per.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 1999

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 30. juni 1999

Endnu en letlæst bog om Tom og Per for begynderlæsere fra ca. 8 år. Tom og Per har været ude at fiske med hr. Olsen. Da han den næste dag ikke kan tage med, tager de selv af sted og strander på en øde ø, og reddes til slut. Der benyttes orddeling til alle flerstavelsesord. Sproget er enkelt. Udelukkende med hovedsætninger. Historien har en række små sidehistorier. Der 2-3 tegninger nederst på hver side der illustrerer ord fremhævet i teksten. Historien er illustreret med mange side store stregtegninger sort/hvide. De er realistiske og enkle. Farveforside med Tom og Per på det åbne hav med uvejr og øde ø i det fjerne er fint dækkende for indholdet i denne lidt gammeldags, naive og hyggelige letlæsningsbog. På sidste side er der 7 kontrolspørgsmål.