Afpresning, vennetjenester, lokkemad, fuskeri, bestikkelse, doping, korruption og tilsidesættelse af almindeligt demokrati er bare nogle af de ord, der bruges i denne bog om den olympiske bevægelse. Lars Werge er journalist, han udgav i 1999 bogen om Wilson Kipketer. I begge bøger viser han, at han er meget velskrivende, og at han formår at trænge dybt ned i sit emne og bag facaden. Titlen Den olympiske bombe refererer nok til bomberne i München 1972 og Atlanta i 1996, men hovedvægten er lagt på den udvikling, som den olympiske bevægelse har gennemgået over årene, fra Pierre de Coubertins tanker om de olympiske ideer for mere 100 år siden. Lars Werges kritiske bog går ikke alene på Den Internationale Olympiske Komite med Samaranch som præsident, men den omfatter også det han kalder den olympiske familie: IOC, de internationale idrætsforbund og de nationale olympiske komiteer, og heller ikke de danske idrætsledere går ram forbi. Forfatteren kommer også med sit bud på fremtiden, og det er hans påstand, at sporten kun vil overleve, hvis de ledende organisationsfolk og idrætspolitikere står fast på deres kamp mod doping og bestikkelse. Det er en spændende bog for dem, der interesserer sig for mere end bare de sportslige præstationer.