Rachel har i 15 år siddet isoleret på et psykiatrisk hospital overbevist om, at hun er skyld i sine forældres død. Men er hun også det? For dem der elsker psykologiske thrillere.
Vi møder Rachel på 26 år. De sidste 15 år af hendes liv har hun isoleret sig selv på et psykiatrisk hospital, overbevist om at hun affyrede den riffel, der slog hendes mor ihjel. Men en dag snakker hun med Trevor, der præsenterer hende for nogle oplysninger, der betyder, at hun begynder at tvivle på sin egen erindring; måske var det slet ikke hende? Men hvad skete der så? Rachel beslutter sig for at tage hjem til sit barndomshjem i vildmarken, i håb om at få klarlagt hvad der egentlig skete dengang. Samtidig med Rachels historie som fortælles i nutiden, kører også en historie fra fortiden, fortalt af Rachels mor. Her lærer vi blandt andet Rachels søster, Diana, at kende. Et barn, der ikke er helt som andre børn og som forældrene måske ikke helt formår at få den nødvendige hjælp til. Forfatteren har tidligere udgivet spændingsromanen Dyndkongens datter.
Så spændende, uhyggelig og næsten umulig at lægge fra sig. Den er virkelig velskrevet, og Dionne er fremragende til at beskrive landskaberne, omgivelserne og ikke mindst stemningen i historien.
En anden psykologisk thriller, der også udspiller sig i vildmarken, er Lyden af stilhedJeg ser dig. Spændingsromanen Jeg ser dig involverer også de nærmeste i familienEn anden psykologisk thriller, der også udspiller sig i vildmarken, er Lyden af stilhed. Spændingsromanen involverer også de nærmeste i familien.