Bøger / skønlitteratur / roman

Den perfekte stilhed


Beskrivelse


En bestialsk seriemorder hærger Edinburghs forstæder og udfordrer med et makabert "modus operandi" den skotske kriminalinspektør Ava Turner og den franskfødte kriminalkommissær Luc Callanach til det yderste. For læsere af krimier om seriemordere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2023

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 20. jan. 2023

En bestialsk seriemorder hærger Edinburghs forstæder og udfordrer med et makabert "modus operandi" den skotske kriminalinspektør Ava Turner og den franskfødte kriminalkommissær Luc Callanach til det yderste. For læsere af krimier om seriemordere.

Da patologen undersøger det først fundne lig, ser han noget han aldrig før har set. Ikke nok med, den unge kvinde er myrdet, morderen har på grusom vis udskåret forside og bagside af kvindens hud som skabelonen til en uhyggelig kludedukke. Ritualet er udført mens ofret er live, hvorefter hun er død af det massive blodtab. Snart findes netop en kludedukke syet i menneskeskind i en barnevogn med en forsvunden baby. Inden i dukken er også gemt et ildevarslende bibelcitat. Alt mens ligene og dukker af hud findes strøet rundt omkring, kæmper Turner og Callanach for at se en sammenhæng. Den indsigt som gør de måske kan stoppe serien af mord. Kan de to opdagere løse endnu et mysterium om en seriemorder? Det er fjerde selvstændige krimi med i serien, "Kriminalkommissær Callanach", med makkerparret Callanach og Turner. Første del af serien er De perfekte beviser.

Fremragende krimi om jagten på en uhyggelig seriemorder, hvor Helen Fields formår at lade uhyggen krybe underholdende frem, og beskrive det ubeskrivelig uden at være unødigt udpenslende.

Om skotske seriemord skriver fx også Ian Rankin eller Stuart Macbride.