Grundbog om fordelene ved en plantebaseret kost. Til alle, der ønsker at spise grønnere og som samtidig søger en dybere forståelse for sammenhængen mellem kost og sygdom.
Gennemskrevet og revideret 2. udgave af Den plantebaserede kost, der udkom i 2016. Klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen tager udgangspunkt i den nyeste forskning om sammenhængen mellem kost og helbred, og konkluderer på ny at en plantebaseret kost er det optimale, hvis man vil holde livsstilssygdomme fra døren. De søger desuden at afdække en lang række af de fremherskende misforståelser om sund kost. Bagerst i bogen findes en række opskrifter, der ledsages af farvefotos. Forrest indholdsfortegnelse, bagerst kildeliste og stikordsregister.
De, som er faret vild i tidens forskellige anbefalinger og kostråd - og som føler sig motiverede for at omlægge kosten til plantebaseret - vil finde en god guide til området i denne bog. Bogen har et lækkert layout og en overskuelig opbygning, og forfatterne formår at præsentere det, til tider lidt tunge stof, på en lettilgængelig måde.
I forhold til 2016-udgivelsen har forfatterne både tilføjet og omskrevet flere kapitler, mens andre dele står urørt eller med smårettelser. I Det plantebaserede basiskøkkenPlant power fitness kan du finde flere opskrifter, og i Plant power fitness er der fokus på plantebaseret kost og træningI forhold til 2016-udgivelsen har forfatterne både tilføjet og omskrevet flere kapitler, mens andre dele står urørt eller med smårettelser. I Det plantebaserede basiskøkken kan du finde flere opskrifter, og i er der fokus på plantebaseret kost og træning.