Bøger / faglitteratur

Den professionelle proceskonsulent


Beskrivelse


Introduktion til feltet proceskonsultation med beskrivelser af seks positioner, som proceskonsulenten kan arbejde ud fra. Gennem eksempler og cases gives en række metoder og redskaber til brug i den professionelle konsulentpraksis.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 22. dec. 2009

Bogen henvender sig til professionelle konsulenter, der opererer i offentlige og private virksomheder med organisationsforandringer. I anden række for ledere, der køber disse ydelser eller selv vil binde an med en metode. Endelig vil den formentlig kunne bruges under konsulentuddannelserne og opgaveskrivning i forbindelse hermed.

Forfatterne er erhvervspsykologer med praktisk erfaring som konsulenter og indehavere af konsulentvirksomheder. Begge har medvirket i flere bogudgivelser bl.a. Ledelsesbaseret coaching, 2006. Bogens hensigt er ikke at føje endnu en teori til det i forvejen velforsynede område, men derimod at opstille en model og metode, som gør det muligt for konsulenten at træffe nogle professionelle valg indenfor den position, han/hun nu opererer. I bogens 2 første kapitler får læseren et forståelsesmæssigt fundament. Kapitlerne 3-8 giver introduktioner til forskellige positioner fx den strategiske, den systemiske, den anerkendende, den narrative etc. Disse kapitler kan plukkes ud og læses selvstændigt eller læses i vilkårlig rækkefølge. Sprogligt og forståelsesmæssigt er bogen ikke for nybegynderen, men for den der beskæftiger sig professionelt med området. Bogen virker teoretisk velfunderet og lægger op til praksis.

Området er kendetegnet ved mange udgivelser indenfor de forskellige positioner. Her findes de præsenteret i en samlet form med nøgtern fremlæggelse af metodernes stærke og svage sider.

Stærk all-round-bog om proceskonsultation. Til store biblioteker.